Rejsebrev Maj 2017

Vi lå i Agde lige foran den runde sluse, så vi lå klar til at sejle op til værftet i Grau de Agde.

Den 2. maj sejlede vi gennem slusen og ud i floden Herault, som går ud i Middelhavet ved Le Grau de Agde.

Lige før Middelhavet lå Allermans værft, hvor vi skulle hejses op og på land. Det var meget professionelle og vi fik en god plads på land, hvor vi straks gik i gang med rengøring af bunden med højtryksrenser. De havde en fin butik, hvor vi kunne købe alt, hvad vi havde brug for af maling og tilbehør.

Vi boede ombord på båden, mens vi fik repareret skader, bundmalet, poleret, vokset m.m. og efter en uge fik vi sat båden i vandet igen.

Vi sejlede tilbage til den runde sluse og fortsatte ud af Canal du Midi og i Étang de Thau, hvor vi lagde os ind i Marseillan havn.

Étang de Thau er en stor saltvands sø 25 km lang og 8 km bred, som ligger langs med Middelhavet, hvor der dyrkes masser af muslinger og østers og der er mange garnfiskere.

Marseillan er en af de tre populære havnebyer der ligger i den nordlige ende. Byen Sète ligger i den sydlige med forbindelse til Middelhavet.

Vi lå i byen i en uge og nød det gode sommervejr, som nu var slået rigtig igennem med masser af sol og varme. Der kom mange turister der spiste på restauranterne, som ligger tæt på havnen.

Vi var ude at spise på en lille restaurant sammen med Norman og Diana, hvor man kunne købe østers og muslinger. Det var bare lækkert.

Vi cyklede 10 km til Agde og tog toget til Narbonne, hvor vi havde en dejlig dag med Benny og Joy.

Efter Marseillan sejlede vi gennem søen og ind i canal du Rhône à Sète til Frontignan, hvor vi lå 3 dage gratis inkl. vand og strøm.

Rhône à Sète er en udgravet kanal uden sluser, som i starten løber langs med forskellige søer på begge sider og langs Middelhavet. Der er et rigt fugleliv bl.a. flamingoer, hejre m.v.

I Frontignan møder vi Benny og Joy, som var på vej op til Holland i deres båd, så selvfølgelig var der hyggesnak og drinks, og Freja og Mutti var glade for at se hinanden igen. De er bare så gode venner.

Den 16. maj fortsatte vi til Palavas-les-Flots, hvor vi lå langs med kanten af kanalen, men efter to dage valgte vi at flytte, da det blev lavvandet og det betød at vi kom til at hænge på en 20 cm betonkant, der fik båden til at hælde til bagbord, og vi syntes ikke rigtig vi kunne fender ordentlig af.

Vi sejlede videre af kanalen mod Aigues Mortes, og naturen ændrer sig lidt fra vand på begge sider af kanalen til mere landbrugsjord og træer og bliver mere grøn. Vi så Camargue heste og sorte tyre langs kanalen, som betød at vi nærmede os Camargue-deltaet.

Camarguedeltaet er et område med dels sump, dels marskland og er med sine ca. 490 km² Vesteuropas største floddelta. Området er et beskyttet natur-område med over 500 fuglearter. Mest kendt er de store flokke flamingoer. I Camargue lever også de halvvilde hvide Camargueheste og det sorte kvæg. Områdets cowboys, guardians, opdrætter kamptyre, der eksporteres til Spanien.

Camargue er en hesterace, altid skimler, og føllene er mørke ved fødslen, men bliver lysere med alderen Hestene er desuden pakheste, og efterhånden som antallet af turister i området vokser, anvendes de i stigende grad til trekking og i shows.

Vi lå først 4 km udenfor Aigues Mortes ved et spærreværk. Der så vi mange biædere der boede i brinken langs kanalen. Vi så også flere andre fuglearter f.eks. tårnirisk.

Efter et par dage flyttede vi ind i havnen i Aigues Mortes, hvor vi igen mødte Benny og Joy, som havde været ude på Rhônen floden, men var gået tilbage på grund af for meget modstrøm.

Preben og Lise kom også, Men der var ikke plads, så de lagde sig udenpå os.

Aigues-Mortes er en havneby, der ligger i den vestlige udkant af Camargue, med forbindelse til Middelhavet via Le Grau-du-Roi 5 km fra byen. Der kommer mange turister til byen og omegn

Den gamle del af byen er fra middelalderen og har høje mure og dobbelte porttårne omkring den helt rektangulære by.

Både mure, byplan og gadenet er intakt.

Udover turisme er byen kendt for deres vinproduktion, saltindvinding fra havvand samt fiskeri og frugthandel.

Vi sejlede fra Aigues Mortes til Saint Gilles, hvor vi lå et par dage, inden vi ville begynde rejsen op af Rhône floden mod Lyon, hvor vi skal mødes med Kim og Jonna den 28.juni. Vi har god tid.