Gadebilledet gav også indtryk af at der boede mange

mennesker med anden etnisk baggrund, fordi de har haft mange kolonier ude i verden.

Det var hyggeligt at gå i gaderne langs kanalerne, hvor der også var husbåde på de større kanaler, og der var også nogle gode gågader med masser af butikker.

Næste dag cyklede vi ud til en lav bro over en smal kanal der går til Wassenaar lystbådehavn Vi målte højden på broen for at være sikker på, at vi kunne komme igennem. Den var 2,56 m og vi kan blive 2,47m, når alt var lagt ned. Vi blev enige om, at vi godt turde sejle igennem, så vi cyklede ud til lystbådehavnen for at reservere en havneplads.

Den 12. juli klædte vi Klarine af, så hun var nede i  2,47 m i højden. Vi tog af sted gennem Leiden gennem flere broer der skulle åbnes for os, hvor der var lidt ventetid på nogle af dem, så det tog lang tid at komme igennem Leiden. Vi skulle derefter ind på den lille kanal ”Wassenaarse of Ziljlwatering” og gennem 3 broer, der skulle være 2,5 meter høje, og der var ikke mange cm at give af, men det lykkedes at komme igennem og få en havneplads i lystbådehavnen. Vi sejlede 12 km på 3 timer.

Vi har haft en dejlig uge sammen med Christian, Sanne og drengene, hvor vi rigtig har hygget os. De havde lejet en hytte i forlystelsesparken Duinrell,

Jeg mødte min forhenværende kollega, som var hernede i campingvogn sammen med familien, så jeg fik lige de sidste nyheder fra Mommark.

Det regnede næsten hver dag hele ugen, og vi havde 17-18 grader, så helt sommer var det ikke, men vi tilpassede os, og fik det bedste ud af det. Når det var tørvejr, var vi ude at prøve gynger og karruseller med ungerne, og det var vildt.

Vi var ovre og få en øl i havnens nye klubhus onsdag

eftermiddag, hvor vi fik at vide, at vi var de første udenlandske gæster, de havde haft  Vi fik havnens klubflag som afskedsgave, og vi havde et ekstra med fra Faldsled Havn, som de fik af os.

Torsdag den 19. juli tog vi afsked med ungerne, som skulle fortsætte deres ferie sydpå

Den 20. juli tog vi af sted fra Wassenaar retur gennem den smalle kanal med de 3 lave broer, puha, det er kun lige, der

er plads til os. Vi skulle samme vej tilbage gennem Leiden for at komme videre af Oude Rijn mod Alphen a/d Rijn. Vi måtte vente i 6 timer i udkanten af Leiden lige før Leidendorp, da der var noget arbejde med en bro og en viadukt under kanalen, så der var spærret i dagtimerne. Kl. 18.00 kom vi videre til Alphen a/d Rijn, hvor vi fik en liggeplads langs kanalsiden inde i byen. Hele turen havde været meget varierende med skov, marker, industri og by, så der havde været meget at se på.

Den 21. juli gik turen videre ad Oude Rijn et par kilometer, derefter drejede vi af og kom ind på Gouwe kanal.

I den sydlige ende af byen sagde vi farvel til sejlbådene og sejlede mod øst af en noget mindre kanal, Hollandse Ijssel, sammen med en del andre motorbåde. I Oudewater finder vi en liggeplads lige i udkanten af byen, hvor vi ligger i en lang række langs bredden sammen med andre både.

Turen bød igen på meget grøn natur og marker, og vi er ved at være vant til de mange broer, som skal åbnes inden vi kan passere. Vi gik også igennem 2 meget forskellige sluser. En stor sluse 12 x 120 meter, hvor vi blev pakket tæt med 25 andre både, og en lille sluse 6 x 24 meter, hvor der kun lige akkurat var plads til os og en anden motor båd.

Vi gik en tur i den lille hyggelige gamle by Oudewater, hvor mange huse lå langs bitte små kanaler.

Den 22.juli åbnede den bro, vi skulle igennem, først klokken 10.00, så vi kom ikke af sted så tidligt, som vi plejer.

Vi kan bedst lide at tage tidligt af sted, så har vi bedre chancer for at få en liggeplads langs kanalsiderne eller i havnene.

Vi sejlede videre fra Oudewater på Hollandse Ijssel til Utrecht, hvor vi vendte stævnen mod syd 3 km på Amsterdam-Rijnkanal. Derefter videre af Merwede kanal gennem Nieuwegein by – tværs over floden Lek, hvor kanalen fortsatte. Målet var Meerkerk, men alt var optaget, så vi fortsatte til Gorinchem, hvor vi fandt en liggeplads langs kanalsiden nord for byen. Her var det første gang, vi skulle prøve at fortøjre med vores pløkker, men der var ingen bekymring, der var ikke meget trafik fra store både, så vi lå godt, stille og roligt.

Den 23. juli tog vi tidligt af sted gennem byen, hvor kanalen endte ud i floden Waal. Vi sejlede vel ca. 5 km på denne noget større flod med meget trafik af store flodpramme, så det var om at holde ordentlig udkig.

Herefter sejlede vi videre sydpå af en mindre flod Andelse Maas, som snor sig ned til hovedfloden Maas ved byen Heusden. Vi sejlede videre østpå ad floden til vi nåede en den lille kanal Dieze ind til s-Hertogenbosch.

I den nordlige del af byen i Ertveld sø lagde vi til i en havn.

De sidste 2 dage har været helt fantastiske sejlervejr med høj solskin og meget varme. Vi har sejlet i meget varierende kanaler og floder, store og små, og der har været meget at se på og en meget spændende oplevelse.

Holland er et dejligt land for kanalsejlere og en masse flinke mennesker, der gerne taler engelsk med os.

Vi er ved at være vant til sluserne, og Lars er blevet god til at manøvre rundt med Klarine, selv når vi havde selskab af de store flodpramme, som trak noget i hende, når vi passerede dem eller lå bag dem i sluserne. Man skulle være opmærksom

på de store flodpramme, der var mange kræfter, når de satte deres skruer i gang, så der skulle holdes god afstand til dem.

Vi cyklede en tur ind til byen og var inde og se St Jan’ s Cathedral, gik en tur i centrum og var ude og så den nye by med de store nybyggede ejendomme i forskellige arkitektur og ellers bare afslapning i det dejlige sommervejr.

Den 25. juli forlod vi hertugbyen og sejlede videre af kanalen Zuid-Willemsvaart til Helmod, hvor vi lagde os ind i en lille kanalarm lang kanalsiden. Her kunne vi blive afkølet ved at hoppe i kanalen – og det gjorde vi så.

Varmen havde fået vores fenderliste til at udvide sig så meget, at den slog fra på de steder, hvor den ikke var skruet til skroget, det så jo ikke godt ud, men bare den har sin virkning, så må vi finde en anden løsning på et andet tidspunkt.

Zuid-Willemsvaart er 61 km lang med 25 broer, hvoraf kun de 5 skal åbnes for os, og 11 sluser. Kanalen er forholdsvis stille og rolig det meste af vejen med en del træer langs kanalen og mindre industrivirksomheder.

Den 26. juli fortsatte turen videre af kanalen, til vi nåede Weert, hvor den drejede af mod øst til den Belgiske grænse. Den vej ville vi ikke tage, derfor fortsatte vi lige ud ad Kanal Wessem-Nederweert, og som løber ud i floden Maas lige før Maasbracht. Vi sejlede et lille stykke på floden og fortsatte til Maasbracht ad Julianakanaal, som løber langs Maas, til Maastricht.

I Maasbracht finder vi en lille byhavn at lægge til i. Det er en af de største indlandshavne i Holland og der lå nok 50-60 store flodpramme i havnen, foruden den store trafik der var gennem sluserne.

Havnen var et kedeligt sted, vandet var meget snavset og der var ikke meget at se på ud over flodpramme. Vi gik lige hen og så på slusen, vi skulle igennem dagen efter. 

Slusen er den dybeste i Holland. 3 store sluser side om side, Der sluses 12 meter op eller ned og kammerne er 142 lange og 16 meter brede.

Den 27. juli kl. 6.00 sejlede vi over til slusen, som gjorde klar, så snart slusemesteren så os. Vi sejlede ind i slusen, og her skulle man ikke lide af klaustrofobi. Der var flydepullerter, vi skulle fortøjre til, så det var også nemt, men hold da op, Lars og Jytte helt alene inde i slusen, hvor vi blev sluset 12 m op på ca. 15 min.

Lige efter slusen kunne vi se den havn i Stevensweert, hvor vi havde købt Klarine for 2½ år siden.

Vi sejlede til Maastricht ad Julianakanaal, hvor vi sejler højt oppe, så der er en god udsigt.

Senere på kanalen skulle vi igennem endnu en stor sluse med en hævning på 11,3 meter, hvor vi havde selskab af endnu en båd, men ingen flodpramme, selvom der sejlede mange af dem.

Der var ikke så meget at se på, der var meget industri og store havne til flodpramme. 

I Maastricht blev kanalen til floden Maas igen, og vi

sejlede igennem byen ind til en mindre havn langs floden. En god havn beskyttet mod bølgerne fra trafikken fra floden med et lavt dige.

Vi havde udsigt til floden, bar, restaurant, pool og andre gode faciliteter, det kunne ikke være bedre.

Her slappede vi af sammen med andre bådturister, badede og så på byen ind imellem tordenvejr og regnbyger..

Maastricht er en gammel by med en lang historie, og det var jo også her, Maastricht-traktaten blev underskrevet.

Der var meget at se på bl.a. mange kirker, historiske bygninger, smalle gyder og majestætiske pladser.

Vi var også nede under jorden og se nogle gamle grotter, som gennem århundrederne har været brugt til kalkstensudvinding og resulteret i en labyrint med over 20.000 tunneler. Disse tunneler har også tjent som et tilflugtssted for indbyggerne i Maastricht under besættelsens år. Der var en del vægdekorationer på væggene.

Maastricht er den sydligste by i Holland og er tæt på Belgien, som er vores næste mål.

Den 31. juli sagde vi farvel til Holland og sejlede til Liege i Belgien. Fra Maastricht sejlede vi først et lille stykke på Maas hen til den første sluse. Efter slusen Lanaye sejlede vi

ud på Albertkanaal, hvor vi havde Holland på den ene side af kanalen og Belgien på den anden side. I slusen blev vi registreret og fik tilladelse til at sejle ind i Belgien til den franske grænse.

Denne del af Belgien hedder Walllonia, og der tales fransk, så fransk ordbøgerne er nu taget i brug. Det er svært!!

Der var stadig meget trafik af store flodpramme, og sluserne var store. Der var stor forskel på standarden af sluserne, de var gamle og slidte og noget vanskeligere at fortøjre i, men det gik.

I Liege løber Albertkanaal ud i floden Meuse. Vi lagde os i en havn midt i byen, hvor der var nogle få gæstepladser tilbage.

Liege er en stor industriby, men en tur i midtbyen var nu hyggelig med gamle huse og smalle gader med cafeer og restauranter. Om aftenen prøvede vi en indisk restaurant,

hvor maden og stemningen fik os til at mindes vores tur i Indien for 6 år siden.