Rejsebrev April 2013

Grissolles

Forårstegn

Forårstegn

Ækvadukt over floden Tarn

Havnen i Moissac

Klosterporten i Moissac

Gammel vandmølle

Den 3. april tog vi videre.

 

Den 1.april forlod vi Toulouse sammen med Frank og hans kajak på slæb.

Vi sejlede de sidste 6 km og 3 sluser på Canal du Midi gennem Toulouse by, hvorefter vi drejede ind på Canal de Garonne. Den er 192 km lang og ender ud i floden Garonne og derefter ud i havet ved Bordeaux.

Vi syntes, at vi sejlede gennem et kedeligt område med meget industri og nedlagte forfaldne bygninger. Først efter 15-20 km sejlads blev det lidt pænere at se på. Garonne er en meget lige kanal modsat Du midi som er meget snoet, mere varieret og kønnere natur.

Vi havde 12 grader, overskyet, blæsende og finregn.

Vi sejlede til landsbyen Grisolles, hvor der var en god liggeplads efter 6 timers sejlads og en del sluser.

Vi sagde endnu engang farvel til Frank, som sejlede videre i sin kajak.

Vi blev der i en ekstra dag, hvor vi gik rundt og så os lidt omkring.

På den sydøstlige side af en bakke lå der vinmarker ellers var det mest landbrugsjord og frugtplantager lang skanalen

Vejret viste sig fra sin bedre side, sol og forholdsvis stille vejr. Naturen var blevet flottere med skov, landbrugsjord og frugtplantager. Vi sejlede gennem små landsbyer og mødte nogle få andre både, men ellers var der ikke meget liv på kanalen.

Da vi kom til Castelsarrasin var der næsten fyldt op i havnen af både, så vi besluttede os til at lægge til

på den modsatte bred med et par pløkker i jorden, for vi behøvede hverken vand og el. Sidst på eftermiddagen kom en hoven havnemester-dame og sagde til Lars, at vi ikke måtte ligge der, og at vi havde en time til at flytte os i. Der var ingen P-forbudt skilte, så det forstod vi ikke, men der var intet at gøre. Lars blev sur på hende, fordi hun ikke kunne tale ordentlig til ham, så vi ville ihvertfald ikke ligge i hendes havn, men flyttede os 500 m længere væk fra havnen lige før næste sluse.

Den 4. april gjorde vi klar til at tage af sted mod

Moissac, som var vores mål inden vi ville vende om. Vi skulle igennem 2 kæder af sluser, en kæde med 4 sluser og en kæde med 3 sluser, hvor man ikke må stoppe midt i kæderne.

Sluserne på Garonne er næsten alle automatiske d.v.s lige før man kommer til slusen er der en stang som skal vrides, så åbner slusen og man kan sejle ind, når man har fortøjet og er klar, skal man trykke på en knap oppe på kajen, og der sluses. Vi slusede nedad, så det var nemt at gå i land inde i slusen og få fortøjret og trykke på knappen.

Kanal Garonne løber over floden Tarn lige før man sejler ind i den sidste slusekæde før Moissac, så vi sejlede på en lang akvædukt, som er en bro fyldt med vand. Vi har sejlet flere gange over en flod eller en vej, og det føles lige mærkeligt hver gang.

I havnen i Moissac bød havnemesteren os velkommen og henviste os en plads.

Der var stadig trangt med pladserne i havnene, da der lå mange overvinterende både der optog pladserne, men vi fik Klarine lagt ind imellem dem.

I Moissac ser vi på byen, som er mest kendt for et gammelt kloster med en tilhørende kirke fra 1060.

Det flotteste var porten ind til kirken med nogle flotte velbevarede skulpturer.

Om lørdagen var der marked i byen. I enhver fransk by uanset størrelse er der mindst marked en gang om ugen, hvor de sælger alt muligt fra dagligvarer til nips.

Den 8. april vendte vi så skuden og sejlede tilbage mod Toulouse af Canal Garonne. Vi var nu startet på vores hjemrejse – ca. 2500 km til Faldsled havn.

Vi sejlede til en mindre landsby Montech for at overnatte der.

Den 9.april sejlede vi videre gennem frugtplantager med blomstrende frugttræer og buske, grønsagsmarker og landbrugsjord. Det var stadig et meget ustadigt vejr, så vi var nød til at have regntøjet på.

Vi kom forbi en distributionscentral for biler, der var

enorm. Jeg tror, der var tusindvis af biler af alle slags mærker og typer.

Vi kom forbi en gammel vandmølle, som for mange år siden havde produktion af papir.

Nyvasket i Toulouse

Lars og Vibeke

 Spa- og helsecenter på ved Toulouse

 Sluseporten åbnes

 Så sluser vi

 Lars i Vandet for at skære tov ud af skruen

 På restaurant sammen med Erling og Vibeke

Frokostpause i en sluse - åbner kl. 1.30

Høj bro ind til havnen i Carcassonne

På vej ud af Carcassonne - den gamle middelalderborg i baggrunden

Byhus i sten- Marseillette

Flot overløbsanlæg fra 1600 tallet ved LaRedorte

Vinmarker så langt øjet rækker

Et stykke Canal Du Midi efter at plantræerne er fældet i Capestang

Canal du Midi lige efter Capestang mod Beziers - endnu plantræer på begge sider

Tunnel de Malpas - Colombiers

Spærreværk for floden Libron - Canal du Midi

Østers- og muslingfarme på Ètang de Thau

Canal du Rhône à Sète

Sejlende svingbro på Canal du Rhône à Sète

Kirken i St.Gilles

Hovedgaden i St.Gilles

Vi sejlede forbi Grissolles og lagde  til ved en sluse, 2 km efter landsbyen St-Jory.

Sejlturen på Canal de Garonne sluttede i Toulouse by i et bassin, og i bassinet drejede vi ind på Canal Du Midi.

Da vi skulle sluse i den 1. sluse i Toulouse by, ville sluseportene ikke lukke efter vi var sejlet ind, men VNF var hurtige, efter kun ½ time kom en operatør og fik lukket portene manuelt og sluset os op, og vi kunne tage de sidste 2 sluser inden vi var i havn.

Næste dag var det vaskedag - båden og selv fenderne fik en tur. Vasketøjet blev ordnet og vi fik gjort klar til at få Erling og Vibeke ombord.

Den 12. april klokken 10.00 ankom Erling og Vibeke i det skønneste solskinsvejr og 22 graders varme.

Vi havde gjort klar, så vi kunne tage afsted med det samme ud af Toulouse mod sydøst af Canal du Midi.

Fra havnen og ud af Toulouse lå der mange forskellige store både og barges, som var lavet om til husbåde, restauranter, bed and breakfast, helsecenter mv.

Det var hyggeligt at have venner på besøg igen, som ville sejle nogle dage med os. Pladsen er trang, men alle var flexible og tog hensyn til hinanden.

Vi sejlede i skønt vejr til Montgiscard gennem skøn natur, hvor det hele var ved at være grønt, og det, der ikke var sprunget ud, var godt på vej.

Den 13.april tager vi videre lige efter morgenmaden, og det blev igen en dejlig tur i solskinsvejr.

Vi sejlede hele formiddagen og sluttede i Gardouch, hvor vi også havde ligget før.

Der var en del fiskere, og vi så en ung mand fange en karpe på 6½ kg, som han satte ud igen.

Vi så også en europæisk sumpskildpadde, der lå og solede på kanalkanten

Den 14. april blæste det en hel del, som vi skulle tage hensyn til, da vinden tog fat i båden.

Vi sejlede kun et par timer og gik ind i en havn der hed Port Lauragais. Her mødte vi et tysk par, som vi kendte fra Capestang.

Da vi lagde til, var vi så uheldige at få et fortøjningstov i skruen.

Lars måtte i vandet, og det var koldt. Lars dykkede, men det var umuligt at se noget, da vandet var meget snavset og urent. Han følte sig frem og fik skåret rebet over, så skruen blev fri, men der sad stadig noget om akslen, han ikke umiddelbar kunne få fri. Da vi startede motoren, gik propellen fint rundt, og de vandsmurte lejer virkede fint, så vi lod det være ved det indtil videre.

Aftenen var lun og vi sad udenfor på bagperronen til kl. 22.00 og nød det.

Foråret er kommet og sommeren er på vej

Alle sluserne var bemandet, så det var nemt. Vi skulle bare sejle ind i slusen og fortøjre og så gjorde slusemesteren arbejdet.

Der var begyndt at komme mere liv på kanalen. Vi mødte flere både på turen, de fleste var udlejningsbåde, men også private både. Vi har set 2 danske både, som sejlede den modsatte vej, så det blev blot til en hilsen. 

Vi sejlede til sidst på eftermiddagen og lagde os ind til kanten af kanalen ved en lille landsby

Villesèquelande, som absolut ingenting har at byde på. Den eneste butik, der var der, havde lukket denne dag, onsdag.

Havnen er delt op i to af en sluse. På den ene side af slusen er selve inderhavnen, men der kunne vi ikke ligge, da pladserne var reserveret. Vi blev

Det var ok, bortset fra fredag nat, hvor vi havde høj musik fra en af barerne på gaden, og det var hverken Kim Larsen eller Johnny Madsen, der var på programmet.

Det blæser 10-12 m/s, og derfor skulle vi planlægge, hvilken side der var bedst at fortøjre til i sluserne, så vi kunne komme godt ind i og ud af dem uden skrammer.

Vi sejlede hele formiddagen inden vi fandt en plads med lidt læ lige før en lille landsby der hed Marseillette. Her fortøjede vi langs kanalbredden.

Nu så vi vinmarker igen, og de havde fået grønne blade på.

Man kan leje en båd op til 15 meter og 20 tons uden nogen som helst kendskab eller kanalbevis. Det ser noget vildt ud engang imellem, nogen har svært ved at styre båden, så vi prøver at hjælpe dem så godt vi kan ved slusningerne, og når de skal lægge til og fortøjre for at forhindre at de sejler ind i os.

Den 23. april sejlede vi det sidste stykke uden sluser til Capestang. Det var utroligt at se hvor grønt og frodigt det var blevet siden vi tog afsted for ca. 6 uger siden.

Mange platantræer i området var blevet fældet, så det så lidt bart ud uden dem.

klar til at tage op af Rhône floden

Vi sejlede gennem Tunnel de Malpas og derefter videre til Béziers, hvor vi lå foran Fonserannes slusetrappe og ventede til kl. 1.30 hvor den startede med at sluse ned. Denne sluse sluser på bestemte tidspunkter op eller ned 2 gange om dagen. Vi slusede i 5 kamre nedad sammen med 2 andre både. Det var et helt tilløbsstykke, hvor mange turister kiggede på slusningen.

Efter ca. 8 km sejlads sejler vi ud af Canal du Midi og ud på den store 16 km lange saltvandssø Ètang de Thau, hvor man producerer mere end 20.000 tons af østers og muslinger hvert år. Forenden af søen fandt vi hullet ind til Canal du Rhône à Séte og lægger til ved kajen i Frontignan lige før hævebroen, som har åbent 2 gange om dagen.

I Frontignan var Lars igen i det kolde vand og dykke ned til skruen for at fjerne det sidste reb fra vores uheld med reb i skruen. Der var god sigtbarhed i vandet men kun 12 graders varmt.

Den 28. april åbnede hævebroen kl. 8.30, og vi sejlede videre. Det regnede hele dagen, og det er stadig koldt, men nu kunne vi have kalechen oppe og sidde i læ.

Vi lagde til ved kanalbredden i en lille fiskelandsby Gallician, og blev der i 2 dage.

Der produceres også en del vin i området og byen havde flere salgssteder af vin og et stort vin cooperativ.

Det regnede meget af tiden, så vi brugte tiden på at undersøge, hvordan forholdene på Rhônen var og måtte konstatere, at det ikke var lige nu, vi skulle derud.

Vandmængden steg i floden, og der var alt for meget strøm til, at vi kunne sejle på den.

Den gamle del af byen lå op ad en bakke med kirke og kloster på toppen og i flere af de små smalle gader så vi dele af originale romerske husfacader.

Vi ved ikke hvor lang tid, vi skal ligge her, da vi er nød til at vente på, at Rhônen falde til ro så den bliver sejlbar. Vi har en god hjemmeside, hvor vi kan se udviklingen, og her den 30. april er vandmængderne steget yderligere, og flere af sluserne er lukket for al sejlads i den sydlige del, hvor vi skal starte.

Den 10. april var det blevet solskin og varmere, og vi sejlede de sidste 17 km til havnen i Toulouse, hvor vi skulle mødes med Erling og Vibeke fra Hjørring næste dag.

Vi havde reserveret en plads i havnen, så vi fik os hurtigt lagt ind og fortøjret.

Sidst på eftermiddagen tog vi ud til lufthavnen for at tage imod Erling og Vibeke og fulgte dem til deres hotel, som de havde lejet for et par dage inden de skulle med ud at sejle på Canal du Midi i 4 dage.

Resten af dagen og aftenen er ren råhygge med god mad og vin.

Den 15. april sejlede vi det sidste stykke til Castelnaudary, hvor Erling og Vibeke skulle afmønstre og tage toget tilbage til Toulouse.

Vi fik en god plads i havnen tæt på havnekontoret, bygade og restauranter

Den sidste aften tog vi på restaurant og hyggede os.

Vi fik Klarine indrettet til to igen, og gjort klar til at tage videre næste dag.

Den 17.april havde vi igen en dejlig sejlerdag med solskin.

Den 18. april ankom vi til Carcassonne lige før frokost. Vi var her for en måned siden og kendte både havnen og byen.

henvist til en liggeplads på den anden side af slusen, hvor havnen havde nogle få liggepladser langs kanalen med el. og vand.

Det var begyndt at blæse og småregne en del, og temperaturen faldt helt ned til 12 grader, så vi måtte have tændt for varmen igen.

Den 20. april sejlede vi fra Carcassonne.

Den 21. april lagde vi til i La Redorte, hvor vi nåede at handle ind i supermarkedet inden de lukkede kl. 12.00. I La Redorte var der fine fortøjningsmuligheder i byen og vi valgte at ligge natten over her.

Den 22. april sejlede vi videre. Vi slusede sammen med 2 store udlejningsbåde så slusen var fyldt godt

op, og det var lidt svært at ligge ind, da der var meget vind, men heldigvis gik det godt.

Vi lægger til ved kanalkanten ved Argeliers.

Mens vi lå i Capestang havn fik vi besøg af vores franske veninde Francoise og vi var ude at spise med vores engelske venner Norman og Diana.

Båden blev fyldt op med god Capestang vin, så vi kunne klare os i et godt stykke tid.

Vi fik skiftet olie og filtre og andre ting, så vi var

Den 26. april sagde vi så farvel til Capestang, og tog videre først til Colombiers, hvor vi havde en aftale med havnen, om at kunne få fyldt tanken op med diesel.

Vi skulle igennem en sluse mere før vi var i havnen i Béziers, som vi overnattede i.

 

 

 

Den 27. april sejlede vi fra Beziers, hvor der igen var bygevejr, og det var blevet koldt 10-12 grader, så vi måtte igen have varmet tøj på.

Vi sejlede igennem et specielt spærreværk for floden Libron. Hvis der bliver højvande i floden lukker store porte og spærer for vandet ind i Canal du Midi.

 

Vi sejlede igennem den runde sluse i Agde, som har en ekstra sluseport til den lille flod l´H'erault, der har forbindelse til Middelhavet.

De første 35 km løber kanalen midt i gennem marskland og søer tæt på Middelhavet. Området kaldes for Camargue og er kendt for deres hvide Camarguais heste og sorte tyre. Vi sejlede gennem en flot natur med meget forskellig vegetation og mange fugle, bl.a. flamingoer.

Selvom vi var her i oktober sidste år, var der meget, vi ikke kunne huske.

Det var en meget lille by, men vi kunne da købe brød og lidt dagligvarer.

Den 30. april sejlede vi et par timer længere op af kanalen til St. Gilles og lagde til i havnen. Byen er et område, hvor der kommer mange turister. Der var en base for udlejningsbåde, mange restauranter og cafeer.

Byen er et vigtigt stoppested for pilgrimme på vejen til St Jacgues de Compostelle, og vi har da også set nogle stykker.

Det regnede stadig ind imellem, men vi fik da også set solen.