Rejsebrev August 2013

Veteran på Eem

Elburg

Elburg

Sejlskib på søen Ijsselmeer

Lemmer kanalerne

Sneek Waterpoort

Bådgarager i havnen - Sneek

Kapsejladser på søen Sneekmeer

Svingbro på kanal Princes Margriet

Groningen

Kunstmuseet i Groningen

Kanal gennem Groningen

Nationalpark Lauwersmeer

 Højvandsspærringer ud til Vadehavet - Lauwersmeer

Jonna og Jytte klar til at tage imod fortøjningerne

skibsværft på Winschoterdiep kanal

Gennem de 30 broer i Veendam

Frokostpause i slusen på Musselkanal

Aftenhygge på kanal Ter Apel - sidste dag i Holland

Haren-Rütenbrock kanal - Tyskland

En diset morgen på Küsten kanal

 Slottet i Oldenburg

Trafik på floden Weser

Det gamle fyr i Bremerhaven ind til inderhavnen

Schiffartweg Elbe-Weser

Schiffartweg Elbe-Weser

Brunsbüttel

Stort skib på vej ud af slusen i Brunsbüttel

Trafik på Kieler kanalen

Nobiskrug færgen som hjalp os

Havnen i Rendsburg

Solnedgang i Bremerhaven

Den 2. august sejlede vi til Elburg. Vi sejlede ud på søerne Eemmeer og videre på Nijkerkernauw og

Sejlturen har været meget varieret fra store og små søer til små kanaler.

Sneek er center for et netværk af vandveje og har mange havne. Det er en mellemstor by med

Lars fik skiftet olie og andre småting på motoren.

Det var dejlig by med masser af ting at kigge på.

Der var alle mulige slags kulturelle og historiske arrangementer overalt i byen.

Jeg fik også lavet to mindre tattoos på fod og ankel.

Området er en national park med tusindvis af

overvintrene fugle - et meget flot område at sejle i.

Den 26. august sejlede vi gennem Veendam i konvoj

skulle åbnes, og vi var i flere små sluser, hvor vi lige kunne presse 4-5 både ind og sluse sammen.

Vi sejlede ad denne lille tyske kanal sammen med

Undervejs skulle vi også igennem 3 sluser.

Det havde været en smuk tur, men vandet var flere steder helt grønt af alger og lugtede ikke godt.

Vi ventede i 1½ time, før vi kunne komme i ”Alte Schleusen” sammen med andre lystbåde. Der var travlhed, og kun den ene sluse var i drift.

Lige på den anden side af slusen sejlede vi i havn. Vi havde været afsted i 13 timer, så vi var trætte.

Vi kunne ikke få fat i mekanikere før mandag, så vi kunne kun gætte på, hvad der var sket.

Den 1. august tog Molle og Marianne hjem igen om formiddagen. Det var meget varmt, så vi sejlede ud på Eem floden og lagde til langs bredden, hvor der var mere luft. Der skulle også være et båd træf i havnen i weekenden med nogle gamle motorbåde fra 40`erne, så vi skulle være ude inden aften alligevel. 

Veluwemeer og derefter lidt op af Drontermeer, hvor Elburg ligger.

Vi havde en dejlig tur på vandet, hvor temperaturen lå på 32 graders varme, og vinden var 4 m/s. Der var mange både ude at sejle i det gode vejr, og strandene langs kysten var tæt af badegæster.

I Elburg fik vi anvist en god plads i byhavnen ved siden af nogle gamle historiske fiskerbåde og tæt på den gamle del af byen.

Der var flere marinaer og havne i byen, men alt var fyldt op, og bådene lå 2 og 3 uden på hinanden om lørdagen.

Elburg er en turistby med havne, campingpladser og strand. I gågaden i den gamle del af byen, hvor restauranterne og cafeer ligger tæt, var der meget liv.

Den 4. august tog vi fra Elborg i endnu et fantastisk vejr og sejlede ud på søerne: Drontenmeer og efter en slusning videre mod nord ad Vossemeer og Ketelmeer. Derefter sejlede vi langs østkysten af den store sø Ijsselmmeer op til byen Urk, hvor vi drejede ind og tog slusen ind på kanalen Urkervaart.

Efter et kort stykke af denne kanal drejede vi fra mod nord op af kanal Lemstervaart, hvor vi lagde os til bredden for at overnatte lige ved siden af en motorvejs rasteplads 5 km før byen Lemmer.

Landet var fladt og man kunne se langt ud over vidderne. Masser af landbrugsjord med alt fra korn til grønsager, og der var mange køer på de grønne

enge. Ind imellem var der også lidt skov.

Vi var sejlet ind i Friesland, og her taler de deres eget sprog.

Den 5. august sejlede vi videre af Lemmer kanalerne gennem byen af samme navn. Det kostede 5 Euro for at sluse og få åbnet 3 broer igennem byen. Derefter sejlede vi ud på en større kanal, Prinses Margriet, hvor der også sejlede en del større fragtbåde, som skulle til Groningen eller videre mod Delfzijl og Tyskland. Kanalen gik igennem flere søer undervejs.

Denne dag sejlede vi gennem søerne Grote Brekken og Koevorde. Lige før Sneekermeer drejede vi fra Prinses Margriet kanalen til bagbord og sejlede ind til Sneek by af kanal Houkesloot.

I Sneek fandt vi en god havn tæt på byen, som også drev en campingplads.

hyggelige gågader og små torve med butikker, cafeer og restauranter.  Byens varetegn er den berømte Waterpoort, som er en port over en kanal.

Mens vi lå i havnen var der Sneek week, så der var fest og arrangementer både til vands og til lands. På søen Sneekermeer i udkanten af byen var der forskelige arrangementer med regattaer og kapsejladser. Inde i byen var der musik på flere tribuner og alt muligt andet underholdning, så der var meget at se på.

Sneek week var et stort trækplaster for byen, så der var mange mennesker og både overalt.

Den 8. august forlod vi Sneek og sejlede ud på Sneekermeer, hvor der stadig var kapsejladser. Der var mange både, der sejlede rundt for at se på sejladserne, og andre lå for anker, så det var om at være særlig opmærksom på de mange både. 

Derefter sejlede vi videre på Princes Margriet kanal, hvor der var flere sidegrene til andre mindre kanaler, og vi var også igennem et par mindre søer og nogle få sluser.

Da vi kom til Gerkesklooster sidst på eftermiddagen lagde vi til ved bredden.

Gerkesklooster er en lille landsby, der ikke har så meget at byde på. Der var 2 cafeer, 1 frisørsalon, 1 lille hotel, en lille havn og campingplads.

Den 9. august sejlede vi mod Groningen ad Kanal Princes Margriet og fortsatte af Van Starkenborgh kanal, som ender i Groningen. Vi havde kun 3 timers sejlads og 1 sluse til vi lå i Oosterhaven i Groningen, samme sted, som sidste år i juli.

Groningen er en universitetsby med flere studie- og uddannelsessteder, så byen var præget af mange unge mennesker.

Mens vi lå der, var der Noorderzon festival i 10 dage med musik, teater og cabaret. Jeg tror det minder en del om Skanderborg festival.

Lars tog toget til Odense om tirsdagen den 13. for at ordne et huskøb, vi havde besluttet os til, så jeg var alene hjemme på båden til om søndagen, hvor Lars kom tilbage sammen med Jonna og Kim.

Mens Lars var i Odense fik jeg rengøringsvanvid. Båden blev ordnet både inde og ude, vasket og poleret, kalechen blev pillet ned og skrubbet og selv flaget blev vasket, så jeg fik mange sjove kommentarer af andre gæster i havnen.

Den 20. august sejlede vi gennem Groningen by i et dejligt solskinsvejr. Vi sejlede i konvoj gennem de mange broer sammen med andre både, der skulle igennem. Vi sejlede på en del af det der kaldes ”masteruten”, så der var også en hel del sejlbåde med, da alle broer på ruten op til Vadehavet kunne åbnes.

Vi sejlede på kanal Reitdiep og lagde til i en lille landsby Electra.

Den 21. august sejlede vi videre op mod Vadehavet.  Først videre af canal Reitdiep, som fortsatte ud i et mindre vandområde der hed Zoutkamperril, hvor vi skulle være opmærksom på de mange fiskegarn, der var sat der. Der var højlandskvæg langs med bredden, og nogle gik helt ude i vandet.

Derefter kom vi ud i et stort vandområde Lauwersmeer med flere større og mindre uberørte øer.

Vi sejlede op til slusen, som fører ud til Vadehavet og lagde til i nærheden i en større havn i Lauwerszoog. I området var der også havn for museumsbåde og andre gamle traditionelle hollandske både.

Den 22.august tog vi samme vej tilbage mod Groningen. Vi havde stadig et flot solskinsvejr og vi sluttede dagens sejlads i en lille by der hed Garnwerd, hvor vi kunne ligge lige før en bro.

Den 23. august sejlede vi retur til Groningen. I stedet for at sejle igennem byen og under de mange broer som skulle åbnes, drejede vi væk fra kanal Reitdiep og ud på Van Starkenbourgh kanal og kom lige ind til Oosterhaven i Groningen, hvor vi lå fra starten.

Om aftenen var vi på Sushibar og hyggede den sidste aften Kim og Jonna var der.

Den 24. august tog vi afsked med Kim og Jonna, som skulle tilbage til Ørbæk.

Den 25. August tog vi fra Groningen og sejlede først på Winschoterdiep kanal til Zuidbroek, hvor vi ville besøge Pedro værftet. Vi lagde til i en gæstehavn midt i byen og gik ud til Pedro værftet og så på nogle af de udstillede både.

Da vi havde set, det vi ville i Zuidbroek, drejede vi ned af A.G. Wilderwanck kanal til Veendam. Vi blev sluset ind i byens gæstehavn selvom sluser og broer havde lukket, fordi det var søndag. God service, fordi det var svært at finde fortøjningsmuligheder udenfor havnen.

Vi fik at vide, at vi skulle være klar til at sejle klokken 8.30 næste dag for at komme videre.

sammen med nogle andre både på kanal Oosterdiep. Der var 30 broer på ca. 6 km, som skulle åbnes, for at vi kunne komme igennem byen. Et team på 4-5 bropassere kørte fra bro til bro på knallerter og cykler, så det passede næsten med at broerne blev åbnet i samme tempo, som vi sejlede. 

Vi sejlede videre på Stadskanal, Musselkanal og et lille stykke på kanal Ter Apel. Alle tre kanaler var smalle kanaler med en dybde på 1,4 m og med træer på begge sider og ind imellem skov og landbrugsjord.

Vi fulgtes med 3 andre både hele vejen, 2 tyske og 1 hollandsk. Undervejs var der endnu mange broer, der

Kl. 17.00 lukkede broer og sluser, så vi lagde os ind til kanalbredden lige før Ter Apel by.

Om aftenen sad vi udenfor sammen med de to tyske par vi sejlede sammen med og hyggede os med lidt øl, vin og røverhistorier.

Den 27. august var vi klar til afgang klokken 8.00 foran den 1. bro. Vi sejlede det sidste stykke på kanal Ter Apel og videre ind på Haren- Rütenbrock kanal, og det hollandske gæsteflag blev skiftet ud med det tyske.

den ene tyske båd fra dagen før. Sluserne var små, og nogle var så smalle, at man kun være 2 både inde af gangen.

Efter den sidste sluse på kanalen i byen Haren vinkede vi til den tyske båd, som skulle i havn. Vi fortsætter op Dortmund Ems kanal, som var en stor kanal, hvor der sejlede store barges og fragtbåde.

Ca. 30 km oppe af kanalen drejede vi ind på Küsten kanal og igennem en sluse. Lige efter den lagde vi ind i en mindre lystbådehavn tæt på byen Dörpen. Vi var også der på vej nedad sidste år i juni, og resten af turen hjem til Faldsled vil være den samme.

Undervejrs mærkede vi, at der var noget i skruen, og Lars var nede og skære plastik og snor fri af skruen. Vandet var meget urent og grumset, så det var absolut ingen fornøjelse.

Den 28. august sejlede vi videre ad Küsten-kanal til Oldenburg, hvor vi lagde til i havnen midt i byen. Vi sejlede ud af den sidste sluse på kanalen, og så skulle vi til at tænke i tidevand.

Der var ca. 3 meter forskel på høj- og lavvande, som skiftede hver 6. time. Det var tæt på lavvande, da vi gik i havnen, men vi havde ingen problemer, da vi kun stikker 90 cm og der var 1,4 meter dyb ved anlægsbroen.

Den 29. august forlod vi Oldenburg igen og fortsatte ad floden Weser, som var en stor flod. Vi sejlede ud på højvande for at kunne få medstrøm til Bremerhaven.

I Oldenburg måtte vi vente på, at jernbanebroen åbnede, men på resten af turen var der ingen broer, der skulle åbnes, så det gik tjept.

I Bremerhaven skulle vi igennem en sluse for at komme ind i inderhavnen midt i byen.

Den 30. august tidlig om morgenen tog vi kalechen og vinduer ned, så vi kun var 2, 5 meter høj. Vi sejlede gennem slusen ud af havnen og ind på den lille kanal Schiffartsweg Elbe-Weser, der gik til Ottendorf.

Vi skulle igennem mange lave broer, som ikke kunne åbnes, hvoraf nogle kun har en passage på 2,70 meter i højden.

Ved den 1. sluse måtte vi vente ca. 1½ time på at vandet skulle falde, før vi kunne komme under slusens hæve port og bro.

Da vi sejlede ind i slusen, stødte vores toplanterne på porten, og glasset smadrede, da det stak 5 cm højere op end de 2,5 meter vi havde opgivet til slusemesteren. Det kunne vi godt have undgået, hvis vi havde været mere opmærksomme.

Den anden sluse var automatisk og vi skulle betale i en automat. Det var nemt og hurtig.

Efter den sidste sluse i Ottendorf skulle vi gennem et rør, som førte under vejen og diget ud i mundingen af Elben. Vi kunne kun komme igennem ved lavvande, så her var der også ventetid, før vi kunne komme igennem.

Før vi sejlede videre, monterede vi vinduer og kalechen igen og sejlede ud i Elben og over til

Brunsbüttel, hvor vi skulle igennem den store sluse og ind på Nord-Ostersee-Kanal (Kielerkanalen).

På vejen var der mange store skibe af alle slags, som kom fra Nordsøen og Elben.

Om aftenen sad vi på ”perronen” på skibet og hørte

levende musik fra kajen, mens vi kiggede på de store skibe, der kom ud og ind af ”Neuer Schleusen”, som er 310 meter lang, 42 meter bred.

Den 31. August var det lidt diset om morgenen, men da det ikke blev værre, så vi tog afsted på Kieler kanalen.

Der var en del trafik af store både af alle typer, og

der var også andre lystfartøjer end os på kanalen.

Syd for Rendsburg ved færgeoverfarten i Nobiskrug fik vi problemer. Pludselig havde vi ingen fremdrift, og vi kunne ingen steder komme.

Færgemændene så, at vi var i nød og hjalp os. De kontaktede myndighederne for kanalen og fortalte at vi ikke kunne sejle, og hvor vi lå. Færgen bugsere os ind til en lille kaj ved siden af færgelejet, hvor vi kunne fortøjre, så vi lå i sikkerhed for de store skibe.

Mens vi lå der, kom vandpolitiet for at høre, hvad der var sket, og hvad vi ville gøre. Vi fortalte, at det var svært at få nogle til at bugserer os i havn en lørdag, men vi var i gang med at finde på noget.

Vi blev enige om at prøve at sejle de sidste 2 km ind i havnen i Rendsburg.  Jeg styrede, og Lars hældte løbende olie på gearkassen. Vi sejlede med lav fart og nåede ind i havnen, hvor vi fik os fortøjret med hjælp fra folk i havnen.

Lige efter kom nogle frivillige hjælpere fra NOK, som ville have bugseret os, men vi vidste ikke noget om, at de var tilkaldt. De var lidt sure over, at vi ikke havde givet besked om, at vi selv var sejlet, men efter at have undskyldt og forklaret, ville de selv

kontakte myndighederne og giv besked om, at vi var i sikker havn, så der ikke var misforståelser. 

Vi fik en øl sammen med nogle af klubbens medlemmer og faldt lidt til ro ovenpå denne oplevelse. De havde hørt om vores problemer over VHF.

Lars mente, at det var oliekøleren til gearkassen, der var utæt, men i morgen vil han prøve at skille det ad.

Måneden sluttede altså af med lidt dramatik på Kielerkanalen, men vi lå i en god havn, hvor alle er søde og hjælpsomme. Sidste år i maj, lå vi også i samme havn i 3 uger, mens vi fik lavet bovpropel, så vi kendte både havnen og byen.