Den 1. juli sejlede vi gennem 2 broer, der skulle

åbnes, ind til Amersfoort havn midt inde i den gamle del af byen.

Vi havde sejlet meget de sidste to måneder, så vi blev enige om, at det var her i Amersfoort, vi ville holde en sejlerpause.

Byen er stor, pæn og hyggelig og har alt hvad man behøver og mere til.

Amersfoort er en stor turistby. Det er en middelalderlig by med mange monumenter, men også en by der er sprængfyldt med moderne liv og masser af forretninger og restauranter. Der er flere små kanaler, hvor man kunne sejle med små både.

Holland er et cykelland hvor cyklisterne overalt bliver andre byer op af Eem floden, hvor man kunne blive samlet op og stå af undervejs.

Den 5. juli tog vi toget til Amsterdam. Vi var kun i den gamle del af byen, men der var mange mennesker og meget at se på. Vi var på sexmuseum, gik i ”red light” området og var på en lille kanalrundfart.

Der var ”coffee shops” overalt hvor vi gik, hvor der sælges ”bløde stoffer” til personlig brug. Folk i alle

aldre og typer gik ud og ind af butikkerne, og flere steder sad de lige udenfor butikken og nød en joint. Jeg har læst at der er 200 coffee shops i Amsterdam.

Den 6. juli kom Christian, Sanne, Filip og Marcus. Vi havde en hyggelig dag sammen, og næste dag tog Christian og Sanne hjem igen, mens drengene blev hos os på ferie.

Vi havde 5 dejlige dage alene med drengene, hvor vi bl.a. sejlede ud på Eem floden og fandt et godt sted at overnatte ved flodbredden.  

Det var et dejligt sommervejr, så der var mange der badede i floden, og Lars hoppede også i. Filip og Marcus var også i vandet med deres redningsveste på.

Vi sejlede tilbage til Amersfoort havn, hvor vi hyggede, legede og spillede fodbold med drengene.

Vi var en tur i Amersfoort Zoo, hvor der foruden de mange dyr, var en park med udstilling af 70 dinosaurer. De var opstillet meget naturtro inde i skoven, og det var lige noget drengene kunne lide

Den 11. juli om aftenen tog jeg og drengene nattoget fra Amsterdam til Odense, hvor vi var næste dag.

Om fredagen var jeg hjemme hos Christian og Sanne og hyggede med.

Lørdag gik turen til min søster Anni i Skælskør. Vi havde en dejlig weekend, hvor vi grillede sammen med nogle af hendes veninder.

Søndag tilbage til Odense hos Christian og Sanne, som var taget på ferie, så jeg havde deres hus for mig selv.

Mandag efter besøg hos læge, handlede jeg ind til vores skibsapotek og tog toget til Sønderborg. Jeg havde 3 dejlige dage med min skønne veninde Helle. Vi fik snakket og grinet meget. Vi havde en tur på Dybbøl mølle, hvor vi malede korn til mel og gik en tur på skanserne.

Den 17. juli om aftenen kørte Helles søn, Jens, mig til Padborg, hvor jeg igen tog nattoget tilbage til Amsterdam og videre til Amersfoort, hvor Lars ventede mig.

Lars havde nydt at være lidt alene på båden, hvor han havde ordnet forskellige ting. Han havde været i Utrecht for at købe en termostat til regulering af vores vand, men desværre var det en bestillingsvare, så den må hentes senere.

Den 19. juli forlod vi Amersfoort og sejlede først tilbage ad Eem floden og ud på Randmeer.

Der er mange søer i Holland med forskellige navne som for det meste ender med ”meer” som betyder sø på hollandsk.

Vi sejlede på Eemmeer til Spakenburg, hvor vi lå langs havnemolen i den kommunale havn med en dejlig udsigt ud over vandet.

Spakenburg er en landsby, som har mange gamle traditionelle hollandske sejlskibe. Byen er i dag fusioneret med Brunchoten, som den er vokset sammen med, og som også er det officielle navn for byen. 

Den 20. juli sejlede vi videre ad Nijkerkernauw, som er en smal lille kanal sektion på Randmeer, som forbinder Eemmeer og en anden lille kanal sektion, som hedder Nuldernauw. Efter Nuldernauw fortsatte vi af en bredere bredere sektion kaldt Wolderwijd.

Vi lagde os ind i byhavnen i Harderwijk, som var en køn turist by. Der var flere havneområder i byen, og der kom mange både ind, så mange lå i lag uden på hinanden. Der var også en del, som kun lå i havnen, mens de handlede ind, spiste på en af de mange restauranter eller besøgte det store delfinarium i byen.

For at komme ind på kanalen, skulle vi først sluse 5 meter nedad, det betød at øen Flevoland ligger 5 meter under normal havniveau. Vi sejlede på kanalen

gennem et meget stille og naturskønt område, hvor der var et rigt fugleliv.  

Vi overnattede ved en af de gratis pladser, der var anlagt langs kanalen. Om aftenen blev vi overfaldt af myg, så vi fik pludselig travlt med at lukke ned og sætte myggenet op.

Den 22. juli fortsatte vi ad Hoge Vaart op til den anden ende af øen, hvor vi slusede 5 meter ned og sejlede ud i Markermeer, og lagde til i en havn lige udenfor slusen.

Om aftenen gik vi en tur ud til et udkigstårn, hvor der sad nogle og kiggede på fugle, ud over en sø, men igen blev vi generet af mange myg, så det gik hurtigt tilbage til havnen.

Den 23. juli sejlede vi over søen Markermeer i tropevarme, og der blev vi invaderet af mange små lysegrønne flyvende insekter, der sad tæt overalt på

Vi sejlede ind igennem Muiden og videre til Weesp på den lille flod Vecht, hvor vi lagde ind i den havn, vi lå i for ca. 1 måned siden.

Lars cyklede 60 km for at hente nogle reservedele, som han havde bestilt i Utrecht. Det var hårdt i 32 graders varme. Om morgenen havde han været ude at løbe og herefter en svømmetur, så det var en sej motionsdag.

Den 24. juli tog jeg toget om morgenen til Amsterdam for at tage imod Nicklas, som skulle komme ind med nattoget fra Odense.

Jeg var på stationen i god tid for at orientere mig, og jeg vidste, at toget var 45 min forsinket, da Nicklas havde skrevet til mig. Jeg var i informationen flere gange for at høre, hvornår de ventede toget ind, og på hvilken perron, det ville komme ind på. Hver gang fik jeg nye modsigende oplysninger, så jeg var helt rundt på gulvet, og jeg kunne ikke ringe til Nicklas, da telefonen var gået tom for strøm.

Det endte med, at jeg havde sat 4 informations-medarbejdere i gang med at finde ud af, hvor toget var kommet ind, og hvor Nicklas var henne. Nicklas stod selvfølgelig, som aftalt på perronen og ventede på mig, og toget var lige kommet ind, så alle var glade.

Den 25. juli tog vi alle tre til Amsterdam og gik gågaderne i centrum tynde. Jeg tror, vi mindst har været inde i 20 mærkevare butikker og se på sko og tøj inden Nicklas bestemte, hvad han ville have.

Nicklas fik også en tur gennem ”red light” området, og frokosten tog vi på en irsk pub med burger og øl.

Da vi kom tilbage til Weesp, opdagede Nicklas, at hans telefon var væk, og vi var overbevist om, at der har været en lommetyv på spil. Det var en rigtig øv-afslutning på en god dag i Amsterdam, men der var ikke noget at gøre end at lukke den.

Den 26. juli forlod vi Weesp endnu engang og sejlede ud på den store sø Markermeer op til Monnickendam, som ligger på vestkysten af søen, gemt lidt inde bag ved en lille ø, Marken.

Vi havde en fin tur på søen og lagde til i en stor marina inde i byen.

Byen er kendt for rygning af ål. Det var en rigtig hyggelig lille by, hvor vi blev i to dage og hyggede os.

Den 28. juli besluttede vi at tage til Amersfoort, da vi her skulle mødes med Molle og Marianne dagen efter.

På turen tilbage blæste det, og der var bølger på søen.

Det var godt Nicklas sov på turen, da han nemt bliver søsyg. Efter ca. 3 timers sejlads, kom vi læ bag Flevoland, så resten af turen var stille og rolig.

På Eem floden måtte Lars i vandet for at tage en masse sejt græs væk fra skruen og roret.

Vi kom ind i Amersfoort inderhavn om eftermiddagen.

Næste dag, tirsdag, skulle vi sige farvel til Nicklas og velkommen til Molle og Marianne, som kom kørende fra Snæbum nær Hobro.

eftermiddagen tog Lars til Amsterdam og sendte Nicklas med nattoget til Danmark.

Om onsdagen den 31. fejrede vi Molles fødselsdag med en sejltur på Eem og om aftenen var vi på græsk restaurant.

Næste dag ville Molle og Marianne køre hjem igen.

Juli har været en måned med meget sol og varme, besøg af børn og børnebørn samt et vennepar, så der har været ”fuld båd” det meste af tiden.