Vi lå stadig i Rendsburg og ventede, og i den tid fik vi bl.a. malet lidt på gelænder og gjort klar til resten af gelænderet. Vi blev simpelthen nød til at fjerne alt det nye maling, som vi havde malet med hjemmefra. Vi havde malet det med forkert maling, som ikke ville tørre, så det var en ”ommer”

Der var cirkus i byen, og jeg elsker cirkus, så det måtte jeg se. Skønt – jeg savnede bare ungerne at dele det med. Lars gider ikke se cirkus

Jeg besøgte også et kunstmuseum, hvor kunstnere fra hele verden udstillede malerier og nogle fantastiske skulpturer både i en gammel fabrikshal og udendørs i en park. Det var

sjovt at se at de havde brugt nogle materialer, som jeg aldrig havde set før f.eks. skulpturer af ægte tæpper, læder mv.

Den 8. juni kom endelig vores reservedele til bovpropellen fra Holland. Båden blev trukket op på land i havnens slæbested. Elektromekanikeren og Lars fik den monteret og afprøvet, og den kører perfekt. Motorhuset skulle males med grunder og bundmaling inden den kunne komme i vandet igen.

Næste dag blev den sat i vandet igen, og jo det var tæt. Vi brugte resten af dagen til at gøre klar til at sejle videre

Den 10. juni kl. 6.00 slap vi fortøjningerne i Rendsburg og sejlede ud i Kielerkanalen. Der var meget trafik at store erhvervsskibe, og vi måtte vente på tilladelse til at sejle igennem et stykke af kanalen, da nogle kæmpe skibe skulle passerer, så ikke engang en lille sportsbåd måtte ligge og rode rundt sammen med dem.

Vi sejlede igennem slusen i Brunsbüttel og kommer ud i Nordsøen, hvor der tidevand. Vi sejler til Otterndorf på højvande med lidt modstrøm, for at der skulle være vand nok til os til at sejle ind i havnen. Der var sat koste i vandet det sidste stykke ind til Otterndorf havn for at vise sejlrenden. Den blev en lang sejltur på 11 timer.

Den 11. juni sejlede vi på lavvande for at komme igennem et rør under vejen i Otterndorf ind i slusen til en lille kanal ”Schiffahtsweg Elbe Wesser – Geeste” som førte os til Bremerhaven.

Vi havde taget kalechen af og lagt vinduerne ned på Klarine, så hun havde en højde på 2,5 meter, da vi skulle igennem røret og nogle lave broer undervejs. Vi var heldige med fint vejr, så vi kunne stadig stå på ”bagperronen” udendørs og styre derfra – kun da vi gik igennem røret og under nogle broer med højde på 2,7 meter, var vi nød til at gå nedenunder og styre igennem derfra.

Fin og rolig sejltur til Bremerhaven, hvor vi lagde til i en helt ny havn midt i byen bag en sluse, så vi behøvede ikke at tænke i tidevandet.

Bremerhaven er en kæmpestor havneby, hvor mange store skibe kommer til, og der er en god udsigt over Nordsøen og Helgolandsbugten, hvor der er en stor skibstrafik.

Vi gik en tur ned gennem deres gågade – der var få mennesker, og butikkerne havde ingen kunder – mærkeligt – men næste dag gik jeg inde i et flot center ved gågaden, og det var her, det hele foregik – masser af butikker, cafeer, restauranter, mennesker og kunder

Ved siden af vores havn lå en lille Zoo, som jeg besøgte – Det flotteste var deres anlæg med isbjørne.

Den 14. juni tog vi videre – vi ville egentlig have taget en rute ude i Helgoland, som kaldes ”prikvejen”, den er opmærket med koste i det lave vandområde til Wilhelmshaven, men vi ombestemte os, da vi synes det blæste for meget, og vi var ikke vilde med at få vind og bølger ind fra siden.

Vi valgte i stedet at tage turen ned af floden Weser og videre af Hunte til Oldenburg, hvor vi lå i en lille tidevandshavn midt i byen. Ved lavvande stod næsten alle både i havnen på bunden. Vi havde lagt os lidt i yderkanten af havnen. så vi havde lige 5-10 cm vand under kølen, da der var mest lavvande.

Den 15. juni sejlede vi videre ad Küsten kanal til Dörpen, hvor vi lå i en lille havn lidt udenfor byen. Vi valgte at blive her en dag mere og få vasket båd, gjort rent mm.

Vi har stadig ikke nogle fjernesynskanaler, men vi har købt en ny antenne – så den skal bare monteres. Internet er heller ikke til at fange i øjeblikket, men i Holland vil vi prøve at købe en slags taletidskort til nettet, for det er altså rart at kunne komme på nettet.

Vi sejlede gennem 3 sluser, og efter den sidste på Ems, havde vi tidevand igen. Vi sejlede på højvande fra Dörpen, så vi havde strømmen med os hele vejen til Emden.

De sidste 20 km på Ems blev floden bredere, og vi nærmede os havet, så vi fik en ordentlig gyngetur med bølger og krapsøer, da det blæste en del, men heldigvis fik vi dem lige i stævnen, så er det ikke så slemt.