Den 1. juni sejlede vi videre af Canal Vosges. Vi slusede stadig nedad, og sluserne lå tæt efter hinanden. Vi stoppede dagens sejlads ved sluse 42, hvor vi lagde til ved kanal bredden.

Den 2. juni tog vi de sidste sluser på Canal Vosges stadig igennem et frodigt og grønt landskab. Der var flere store grusgrave, som var blevet til store søer.

På Canal Vosges kom vi i alt gennem 93 sluser på 122 km, men vi var blevet eksperter til at sluse, så det gik nemt.

Vi sejlede et lille stykke på Canal Moselle, og sejlede op til Toul by, som lå på Canal de l’Est. Den gamle bydel er beskyttet af høje stenvolde med 6 indgange ind til byen og byens vartegn er katedralen.

Den 5. juni forlod vi Toul og sejlede ud på Canal de la Marne au Rhin, hvor vi startede med 12 sluser der lå i en kæde på 7 km.

Derefter drejede vi af og tog videre på Canal Meuse, hvor vi skal sluse nedad hele vejen til Belgien.

Meuse er egentlig en flod, men det meste er blevet kanaliseret, så der var næsten ingen strøm.

Efter ca. 10 km ned ad Meuse lagde vi til ved en kaj.

Den 6. juni havde vi en dejlig sejltur i fantastisk vejr til

Verdun. Vi sejlede gennem små landsbyer og varieret landskab med marker og skove.

Vi kom også forbi en stor militærgravplads med flere hundrede kors på rad og række.

Vandet i floden var mange steder meget brunt og der lå frø og alger i overfladen, andre steder var vandet utroligt klart, hvor man kunne se store og små fisk tydeligt, og der groede mange vandplanter i vandet.

Vi slusede både i automatiske og i manuelle sluser. I de manuelle sluser var der en slusemester, som regel en ung pige, som åbnede og lukkede sluseportene og spjældene til vandet ved hjælp af håndsving.

Vi lå ved en god gratis plads midt i byen ved flydeponton med vand og el.

Langs med havnen lå der restauranter og cafeer, så der var meget at se på.

Rundt omkring i byen var der mange mindesmærker og udstillinger vedr. 1. og 2. verdenskrig. Vi syntes, der var for meget fokus på det – man blev jo helt trist af at se og høre så meget om krig.

Den 10. juni sejlede vi til Stenay. Her lagde vi til ved kanalbredden. Det blev lige til en lille gåtur rundt i den lille landsby, hvor de blandt andet havde en gammel mølle.

Den 11. juni tog vi videre. Landskabet blev mere og mere bakket, jo længere vi kom frem. Det var stadig mest landbrugsjord og skov, men flot var det.

Vi skiftes til at sejle på canal og flod, og når vi sejlede på floden, var der en god medstrøm på 1-2 knob.

På Meuse lå sluserne med ca. 4-6 km’s mellemrum, og det gjorde, at der skete noget på turen. Vi oplevede nogle gange, at de automatiserede sluser ikke virkede, men så kontaktede vi VNF, og 15-30 min efter var der en servicemand, som klarede problemet. Der var fin service.

Det var lige før, at det blev lidt for spændende, da vi tog fejl af ruten, hvor floden deler sig i to. Der var ingen skilte med pil, så vi tog den vej, vi mente, der var mest naturlig at tage, men pludselig rundt om et

hjørne var der en dæmning, hvor floden rendte meget stærkt nedad over en 2 meter høj kant. Lars slog hurtig bak og fik Klarine vendt om, så vi kunne komme væk i en fart. Vi skulle hele tiden være opmærksom på navigationen og følge med på kort eller vores program, for vi havde flere gange oplevet, at skiltningen manglede eller var misvisende.

Vi nåede lige havnen i Charleville-Mézières inden sluserne lukkede kl. 18.00.

Charleville-Mézières har en enestående historiske

og arkitektoniske arv. I byen var der f.eks. en flot arkitektorisk plads ”Place Ducale”, og den gamle restaurerede mølle ved floden var museum for digteren Rimbaud.

Vi mødte et dansk par fra Assens havn, der var på vej sydpå og tage Mosselle floden og tilbage til Danmark.

Den 13. juni tog vi fra havnen og sejlede videre af

Meuse. Vi sejlede for det meste i en kløft med grønne skove helt ned til kanalen.

Den sidste uge havde vi mødt mange både, der var på vej syd på. De fleste var hollændere, men vi så også belgier og tyskere.

I løbet af dagen begyndte det at regne, og vi lagde ind i en lille havn i byen Fumay våde og kolde.

by i Frankrig, inden vi skulle ind i Belgien. Kanalen blev bredere og bredere, og det var stadig en smuk natur, selvom der ind imellem dukkede lidt industri op. I Givet lagde vi til ved en kaj midt i byen.

Vi satte kalechen op, for nu bliver broerne høje, så nu kunne vi stå i læ, når det regnede og få skygge, når solen blev for skarp.

Det franske gæsteflag blev udskiftet med det belgiske.

Den 15. juni om morgenen lagde vi fra kajen og tog den sidste sluse i Frankrig. I den første sluse i Belgien blev vi registreret og fik et pas til den videre sejlads på Meuse. Denne del af Belgien hedder Wallonien, og der tales fransk.

Floden slyngede sig i store buer gennem kløften med stejle klipper og skov på begge sider. Ind imellem kom vi igennem mindre landsbyer med store flotte huse ned til floden.

Dinant er en meget populær lille turistby. Byen har et fort, som jeg var oppe og se, og der var en flot udsigt over byen og floden deroppefra. Jeg så også en udstilling af nogle flotte sandskulpturer af Disney figurer deroppe.

Til minde om Adolphe Sax, som opfandt saxofonen, er der udstillet skulpturer af farverige saxofoner i byen.

Den 16. juni tog vi til Namur, hvor vi havde været før.

Der var en del trafik på Meuse af store fragtskibe og barges, som sejlede med jernskrot, grus, sten, kul, kalk, kridt mv.

Den 17. juni sejlede vi til havnen i Huy, hvor vi mødte 2 danske par. Det ene par kom fra Juelsminde i en motorbåd, og det andet par kom fra Kolding i en sejlbåd. De var på vej til Frankrig. Vi udvekslede lidt erfaringer over et par øl i havnens café.

Den 18. juni slap vi fortøjningerne i Huy og sejlede videre nordpå. Landskabet var stadig meget flot, men der dukkede flere og flere industrivirksomheder op.

Der var også industribygninger, som bare var forladt og stod og forfaldt, og den sunkne båd vi så sidste år, lå der stadig. De får ligesom ikke ryddet op i det.

Vi sejlede gennem Liege, som er en meget stor by. Lige nord for Liege mødes Canal Albert med Meuse floden, og de løber parallel et stykke. Vi valgte at tage Canal Albert, som var stor, men kortere end Meuse. Den var lidt kedelig med meget industri på b

egge sider. Efter ca. 10 km på Albert kanalen sejlede vi ud på Meuse igen og ind i Holland, hvor floden har fået navneforandring til Maas.

Vi skiftede igen gæsteflaget og sejlede ind i Maastricht, og fandt den gamle havn, vi kendte fra året før. Den ligger godt beskyttet mod bølgerne af en stor græsvold, hvor man kunne sidde og se på trafikken på floden.

Vi havde to dage med 33 graders varme, og vi havde tordenvejr flere gange.

Vi fik købt et nyt hollandsk simkort til nettet, så nu kunne vi komme på igen.

Den 21. juni tankede vi ved en bunker båd og fortsatte af Juliana kanalen til Maasbracht.

Vi så flere store industrihavne og store grusgrave og

mange store fragtbåde og barges, hvor nogle var læsset så tungt, at vandet nåede helt op til deres dæk.

I Maasbracht lagde vi til i en lille besøgshavn, men vi besluttede at tage videre, da vi syntes, det var for kedeligt.

Maasbracht er en af de største indlandshavne i Holland og er fyldt op med mange store fragtbåde og barges.

Lige udenfor byen kom vi på Maas floden igen, og efter en sluse kom vi ind i et større område med søer, som hedder Maasplassen.

Der var kø ved slusen, da al trafik mod nord skulle igennem her, men vi kom med efter en lille times ventetid.

Normalt sejlede de store skibe i en anden kanal, men

da sluserne ind til forbindelseskanalen var lukkede for vedligeholdelse, skulle de gennem Maasplassen.

Vi lagde til i en havn i Herten ca. 2 km fra Roermond.

Maaspladsen er søer opstået fra gamle grusgrave, som så er blevet et eldorado for bådfolk, surfere og andet vandsport. Der var flere store havne i området med mange sejlbåde og motorbåde. Der var mange tyskere, som havde både her, da grænsen til Tyskland er tæt på.

Vi undrede os over, at der var så mange store sejlbåde, for de kan kun sejle på et mindre område på søerne, da de ikke kan komme under broerne.

Vi cyklede lidt rundt i det dejlige område, hvor vi var i Roermond, som er en moderne by med mange designbutikker og indkøbscentre.

Vejret var ustadig med regn, sol, overskyet, blæsende og 20 grader.

Den 24. juni lagde vi ud på Maas floden igen. Vi havde 1 knobs medstrøm og floden var blevet bredere.

I sluserne var der godt fyldt op, så det var bare om at fortøjre godt når de store fragtbåde og barges skulle ud, da det gav en masse turbulens og trak i båden.

Vi lagde ind i en lille besøgshavn i Cuijk, som lå ud til floden bag en betonmole, hvor man kunne ligge gratis.

Vi lå faktisk ikke ret godt, da bølgerne fra de store både der sejlede forbi på floden, gav en masse uro i havnen, så vi hoppede og vippede hver gang en båd kom forbi.

Den 25.juni om morgenen overaskede Lars mig med perleøreringe som fødselsdagsgave.

Efter morgenmad sejlede vi de sidste få km på Maas,

hvorefter vi sejlede ind på Maas – Wallkanalen. Efter 13 km lang lige kanal drejede vi mod øst ud på den store Waal flod, som er en del af Rhinen.

Floden var stor og bred, og der var meget skibstrafik, mest af store barges og fragtbåde, der var læsset med containere, grus, kul og farlig gods.

Trafikken, vinden og den stærke strøm skabte bølger og strømninger. Der skulle hele tiden holdes udkig, og vi måtte holde os godt ind i siden af sejlrenden.

På steder hvor der er meget strøm, kan både, der sejler mod strømmen vælge at passerer om styrbord.

De viser et stort blåt skilt og forventer så, at vi passerer om styrbord.

Vi sejlede med strømmen, så det gik tjept med at sejle de ca. 30 km vi skulle, før vi drejede fra og sejlede ind på Amsterdam-Rijnkanal. Vi sejlede ca. 12 km af den og drejede ned af floden Nederrijn til Wijk Bij Duurstede.

Om aftenen holdt vi fødselsdagsfest med god mad og vin.

Wijk Bij Duurstede er en flot gammel by, Der bor mange kunstnere, og byen havde derfor mange gallerier.

Den 28. juni gik turen videre først op Amsterdam-Rijnkanal, udenom Utrecht by, til floden Vecht lige syd for byen Maarssen.

Det var dejligt at komme ind og sejle på den meget mindre og roligere flod, hvor der ikke sejlede større skibe.

Vi lagde til bredden i Maarssen.

Vi cyklede langs med floden ind til Utrecht, som kun lå 5-6 km fra Maarssen.

På vejen ind til byen, kom vi forbi en lang række husbåde med store udstillingsvinduer, hvor prostituerede stod og udstillede sig for at få kunder.

Det var helt vildt, jeg tror der var 40-50 nyere husbåde med 3-4 rum, som var lavet specielt til dette formål. Bilerne kørte langsomt forbi, og når de var nået til enden, var der en vendeplads, så kunne man tage turen igen den anden vej og kigge endnu engang. Når man havde valgt, parkerede man bilen på en af de anlagte P-pladser langs med vejen. Hele området var videoovervåget af politiet og det så meget professionelt ud.

Måske havde man fået ideen fra Mc. Donald drive in konceptet.

Utrecht er den 4. største by i Holland, med en gammel midtby med flotte huse, gågader og små kanaler, hvor restauranter og cafeerne lå tæt.   

Den 29. juni havde vi en dejlig tur på floden. Vi sejlede forbi flere områder, hvor husbådene lå tæt, og der var

mange store flotte huse, nogen nærmest som et slot eller palads, så det var måske alternativet til Strandvejen i Danmark. Der var god udsigt over landet, da det jo er fladt. Der var få sluser og de fleste stod åbne.

Vi lagde ind i en hyggelig havn i Weesp, hvor vi om aftenen var på en bar med karaoke-aften. Vi gav godt nok ikke et nummer, men nøjes med at høre på de andre, som faktisk var rigtig gode til at synge.

Den 30. juni forlod vi Weesp og sejlede det lille stykke videre på Vecht til Muiden, hvor vi havde været før. Vi havde planlagt at skulle til Huizen, så vi sejlede videre gennem Muiden sluse, hvor vi slusede 20 cm, forbi Muiden slot og ud i et stort vandområde.

Området hedder Flevoland og består af flere mindre områder med mange vandveje og søer.

Fra Muiden sejlede vi først ud på IJmeer, som er en lille del af den sydlige store sø Randmeren og videre på Gooimeer, hvor Huizen ligger. Vi sejlede ind i havnen, hvor vi blev henvist til en plads langs kajen i byen af havnemesteren. Vi var der i en time, da vi hørte, at vi skulle give 33 Euro for pladsen og så kom el. og vandforbrug oveni, blev vi enige om, at tage videre.

Vi sejlede videre på Eemmeer og ind på en meget lille flod der hed Eem. Floden er kun 18km lang, og forenden af den ligger Amersfoort, som vi ville ned til. Der var anlagt liggepladser flere steder langs floden samt flere havne.

Vi mødte cykelfærgen, som sejler op og ned af floden og samler cyklister op eller sætter dem af forskellige steder langs turen.

Da den sidste bro lukkede, lige som vi kom, lagde vi til i en havn lige udenfor byen, og næste dag kunne vi sejle de sidste par km. ind til Amersfoort.

Denne måned har vi sejlet mange kilometer, så vi vil holde pause i Amersfoort, hvor vi også skal have Filip og Marcus på ferie