www.klarine.dk
Rejsebrev Maj 2012
Kappeln |
Kielerkanalen |
Canadagæs med gæslinger |
Bæverrotte i Friedrichtstadt |
Den 7. maj kl. 10.00 slap vi fortøjningerne i Faldsled. Dagen i forvejen havde vi været til Nicklas konfirmation og fået sagt farvel til vores ”unger”. Kim og Jonna kom med morgenbrød, og vi fik handlet bil, inden vi tog af sted.
Svævefærge under jernbanebro på Kielerkanalen i Rendsburg |
Aftenudsigt på Eideren |
Lavande på Eideren |
Lars har været nede og tjekke bovskruen |
Den 31. maj venter vi stadig.
Den 9. maj tog vi videre til Kappeln, hvor vi lå i Stadthafen i nogle dage. Vi gik bl.a. på en lækker fiskerestaurant, der ligger på havnen, som vi har forsøgt at komme ind på ved tidligere besøg i byen, men hvor alt var optaget, så denne gang reserverede vi et bord. Det var en god oplevelse og kan anbefales
Den 13. maj tog vi så til Kiel, hvor vi lå i en lille havn udenfor sluserne i Stickenhörn. Vi var lige inde i Kiel og se på, hvordan sluserne virkede, og en tur i midtbyen blev det også til.
Den 15. maj gik vi igennem Alte Schleuse som den eneste båd. Der var flydebroer langs siderne, som vi kunne fortøjre til. Lars gik op til slusemesteren og betalte og efter 15 min åbnede portene igen. Vi fandt aldrig ud af om vi slusede op eller ned, så lidt forskel var der på vandstanden. Det var da nemt!
I Kielerkanalen mødte vi alle typer både, nogle så store som en fem etagers boligblok. Vi sejlede ind til Rendsburg og lagde til ved Regatta sejlklub tæt på midtbyen.
Rendsburg er en hyggelig gammel by, hvor Eideren har sit udspring og der er masser af historie fra gammel tid, hvor byen var dansk. Vi cyklede og vandrede lidt rundt i byen.
Den 18. maj tog vi videre på Kielerkanalen, og midtvejs på kanalen sejlede vi ind på Gieselau kanalen og gennem en lille sluse, hvor vi kom ud i Eideren.
Eideren er faktisk en flod, som går fra Rendsburg og helt ud til Vesterhavet.
Der er en flot natur med masser af fugleliv. Vi ser bl.a. storken flere gange. Solen skinnede, og vi var i godt humør. Vi lagde os ind i en lille havn: Bargen, hvor jeg tror vi var den eneste gæst mellem 12 både. Stedet var hyggeligt og vi sad på ”balkonen” i fleezeposer om aftenen og så på solnedgangen.
Den 20. maj tog vi til Friedrichtstadt længere op af Eideren, her skulle vi være opmærksom på tidevand, men det var nu ikke noget problem for os, da vi kun stikker 90 cm. Sejlrenden var opmærket med koste, som bare skulle følges. Havnen lå lige indenfor en sluse – stille og roligt sted.
Byen er hyggelig med flere gamle huse bygget i hollandsk stil og vi gik lidt rundt og kiggede på byen. En vandretur på digerne blev det også til.
I havnen så vi en stor bæverrotte, der havde travlt med at bygge rede af siv mm.
Den 22. maj forlader vi så Friedrichtstadt og sejlede tilbage mod Kielerkanalen igen. Vi ville overnatte i Bargen igen, man da vi sejlede ind i Havnen, virkede vores bovpropel lige pludselig ikke.
Vi besluttede at sejle tilbage til en havn, der hed Sûderstabel, hvor vi havde set, der var et værft, da vi sejlede forbi, men nej - det var nedlagt. Der var ingen hjælp at få.
Den 23.maj besluttede vi os til at sejle tilbage til Rendsburg for at finde et sted, der kunne hjælpe os med bovpropellen. Vi lagde os ind i en lille havn I Rendsburg, hvor der er et par små værfter. Havnemesteren var meget flink og hjalp os med en kontakt til en elektromekaniker, som kom dagen efter og så på det. Alt det elektriske var i orden, så det måtte være selve bovpropellen. Lars tog dykkerdragten på og gik i vandet for at se og mærke, om der var noget, der havde sat sig fast i bovskruen (og det var koldt – brrr). Det var intet i skruen, så det måtte være selve motoren til bovpropellen. Der var et slæbested på et værft lige ved siden af, hvor vi lå, så båden kom på land i et slæbested om fredagen, hvor vi afmonterede bovpropelen og tætnede hullerne igen med Lars` patentløsning. Vi var spændte på, om det var tæt, da den kom i vandet igen. Jo jo det virkede. Vi er tætte!
Elektrikeren fik motoren med og fandt ud, at han måske kunne lave den, men manglede nogle dele fra Holland. Så nu venter vi i Rendsburg på at elektrikeren skal få delene og få den lavet, så vi igen kan få den monteret og komme videre.
Vi har ingen internet forbindelse her, og vi kan ikke fange nogle tv programmer, men vi har fået lavet en masse ting i ventetiden. Vi har været i alle kroge af Rendsburg og omegn både på cykel og gå ben. Vi læser, planlægger, justerer, ser video, hører lydbøger, ordner båd, tager solbad osv.
Vi sejlede til Høruphav i et roligt og let overskyet vejr, hvor vi besøgte Flemming og Berit og fik sagt farvel til dem.