Vi ankom til St. Gilles havn ved Canal Rhöne á Sogéte den 30. april, hvor vi lå og ventede i 10 dage på at sluserne skulle åbne, så vi kunne komme op af Rhöne floden. Alle sluser var lukket på grund af for meget strøm og vand i floden.

Mens vi lå og ventede , malede vi dækket på båden og andre småting blev ordnet

Vi cyklede til Arles, som ligger ca. 22 km fra St Gille og lige ned til Rhöne floden. Der var højvandet, og en stærk strøm rendte ud i Middelhavet. Landskabet var fladt med landbrugsjord, blomster, frugt og grønsager. Der dyrkes også ris her i området.

Vi cyklede også en dag til nabobyen Bellegarde, som ligger 10 km nordpå ved kanalen. I Bellegarde var der byfest, så vi fik os en øl inden vi tog tilbage igen.

I havnen var der base for udlejningsbåde og vi mødte mange folk fra flere forskellige lande, som kom i udlejningsbåde op til 15 meter lange . De fleste havde aldrig sejlet før, så af og til så det vildt ud, når de skulle i havn. Vi indrømmer vi var nervøse når de kom og skulle ind i havnen, så vi hjalp dem altid, når de skulle ind og ligge ved siden af Klarine for at undgå uheld.

Den 10. maj kunne vi endelig forlade St. Gilles og sejlede igennem slusen på Petit Rhöne og derfra videre ud i den store flod Grande Rhône.

Strømmen var utrolig stærk, lige da vi kom ud af floden, og vi var lige ved at opgive, men efter at have sneglet os lidt videre op af floden tæt på bredden, blev det lidt bedre. Vi sejlede til Avignon med en modstrøm på ca. 6-10 km. Vi sejlede 50 km på 10 timer. Vi nåede lige igennem slusen før Avignon inden de ukkede den, da vandstanden blev for høj.

Der var ingen ledige pladser i havnen, så den første nat lå vi på pladsen hvor man kunne tanke, og næste dag flyttede vi til færgebroen , da færgen ikke sejlede den dag på grund af den stærke strøm.

Vi gik på opdagelse i pavernnes by.

Avignon er omsluttet af 5 km lange fæstningsmure med tårne og byporte fra middelalderen, og den er mest berømt for pavepaladset, hvor forskellige paver har boet gennem1300 tallet. En stor seværdighed erogså resterne af den hellige bro St. Bènèzet, hvor Rhône floden rev den ene halvdel med sig engang i slutningen af 1500 tallet.

I Avignon mødte vi Lars og Jette fra Korsør, som var på vej til Middelhavet i deres sejlbåd

Den 12. maj åbnede sluserne igen, så vi tog en hurtig beslutning at sejle ca. 30 km længere op af floden til en havn der hed Port 2.

Vi var heldige ved sluse Avignon, da der ingen ventetid var. Vi sejlede direkte ind bagefter et fragtskib.

Sluserne på Rhône er store 10 x 22 meter. Vi sejler ind og fortøjer til en hæve pullert, og det går stille og roligt opad. Det er nemt.

Strømmen var stadig stærk, og vi havde en mild mistralvind på 10 m/s og kraftigere vindsød.

I Port 2 mødte vi endnu 2 danske både, som lå og ventede på bedre vejr.

Havnemesteren var en sød dame, som boede i en flydende campingvogn. Hun havde også en lille café, som vi spiste på om aftenen.

Den 13. maj kl. 6.30 tog vi videre. Vi sejlede helt ude i siderne af floden, også udenfor sejlrenden og bøjer, hvor strømmen er mindst. Selvom der var meget vand, skulle vi hele tiden holde øje med dybdemåleren. Et øjebliks uopmærksomhed på dybdemåleren gjorde, at vi pludselig stod på grund og det lød meget dårligt når skruen kørte rundt. Klarine lagde sig helt om på siden og adrenalinen var oppe at køre, men Lars brugte bovpropellen og fik hende til at gå rundt, og vi gled ligesom af og kom fri. Vi tror, at vi stod på et træ og skruen kørte rundt i nogle grene, men der skete heldigvis ikke nogen skader.

Efter 11 timers sejlads lagde vi til i en havn iCaruas og havde sejlet over halvdelen af Rhône floden.

Den 14. maj var vi igen på farten i 11 timer fra tidlig morgen. Efter et par dage med sol og lidt byger, startede denne dag med at være koldt, overskyet og mere regn.

Vi fik lidt af en forskrækkelse før en bro. Vi skulle igennem broen, inden vi nåede en sluse, og jeg var ude på dækket for at gøre fenderne klar. Lars sejlede i læ for strømmen bag en af bropillerne, og da han svingede ud i sejlrenden, så tog strømmen fat i båden, og Lars var nød til at lave en hurtig manøvre, som får båden til at lægge sig på siden, og den ene kuglefender kom under vandet og trak båden rundt, så jeg var ved at falde over bord. Lars fik båden styret godt igennem broen på den anden side af bropillen, hvor man egentlig ikke måtte sejle igennem, men heldigvis var der ingen modsejlende.

Strømmen var stadig stærk, men efter at have sejlet forbi bifloden Isere, som ledte meget vand til Rhône fra Sweitz og Italien, blev strømmen mindre, og vi kunne sejle lidt stærkere.

Vi sejlede gennem et bakket landskab og forbi en større by, Valence.

Det var svært at finde en havn, og derfor kontaktede vi Gervans slusen, og fik vi lov til at ligge ved en venteplads lige efter slusen nær Tournon.

Den 15. maj kl. 6.30 sejlede vi videre.

Vi var heldige med sluserne, hvor der ikke var ret meget ventetid og strømmen var ikke så stærk som før, og kl. 18.30 og sejlede vi ud af Rhône og ind på Saône, og sejlede de sidste 3 km hen til Lyon Confluence havnebassin. Der var masser af plads, og der var nærmest gensynsglæde.

Det regnede meget i Lyon, og vandstanden i floden steg yderligere. Der var ikke ret meget sejlads gennem byen, og den lokale vandbus ”Varperatoen” holdt op med at sejle, fordi landgangsbroerne var under vand.

Vi ventede i en uge for at se om det skulle blive bedre både vejrmæssigt og sejladsmæssigt, men det blev det ikke.

Vi fandt nogle link på nettet, hvor vi kunne følge tilstanden på floden, som gav os en idé om udviklingen.

Vi fik besøg af Vibekes bror Henrik fra Hjørring, og vi snakkede og hyggede os.

Vi gik lange ture langs med floden og inde i byen imellem regnbygerne og tordenvejret, og vi fik da også købt lidt nyt sommertøj til bedre tider.

I Lyon er der envejs sejlads på floden ca. 5 km igennem byen, når det er højvande. Det styres via lysregulering, men det var svært at få oplysninger om, hvornår der var grønt lys for opstrøms sejlads. Havnemesteren vidste ikke noget, oplysninger på nettet var ikke identisk med virkeligheden, men efter at have spurgt en kaptajn på en turbåd, fik jeg de rigtige tider. Der var grønt lys kl. 6.00 og derefter hver tredje time.

Den 22. maj forlod vi så Lyon klokken 6.00 om morgenen.

Strømmen var meget stærk ved broerne, hvor floden også bliver smallere, men vi kom da frem med en fart, der vekslede med 2-6 knob.

Turen gik fint uden problemer. Vi var igennem to sluser, som slusede os henholdsvis 20 og 40 cm op, hvor det normalt er 3 og 4 meter.

Der er mål på næsten alle broer, så vi kan se om vi kan være der i højden, og vi har ikke haft problemer endnu selvom det var højvandet.

Vi sejlede 80 km på 10 timer, og lagde til ved en flydebro i Macon, som vi også lå ved i september sidste år, da vi var på vej sydpå.

Den 23. maj gik det igen videre op af floden. Vejrmæssigt og sejladsmæssigt gik det som dagen i forvejen, dog var vandstanden blevet lidt højere ca. 3,5 – 4 meter. Det betød, at vi ved dagens sluse ikke skulle sejle i slusen, men over dæmningen ved siden af slusen.

Det var en mærkelig følelse, men vandet var for højt til at sluse de 3 meter den sluser ved normal vandstand, så i stedet for at lukke slusen, kunne man sænke spærringerne, som vandet normalt løber over – se det var smart.

Vi lagde til ved en flydebro ved en campingplads i Gergy efter en lang dags sejlads.

Den 24. maj var vandet steget yderligere, vandet stod et godt stykke ind over land, så man skulle have vaders på, hvis man havde behov for at komme i land. Højvandsmærkerne stod på I, som betyder, at hvis vandet stiger endnu ½ meter, må lystfartøjer ikke sejle på floden.

Vi sejlede det sidste stykke på Grande Saône til Saint Jean de Losne på godt 5 timer inkl. de sidste 2 store sluser. Inden vi gik i havn tankede vi diesel, og fik en plads i H2O havnen, som vi kendte fra nedturen sidste år.

Vi havde brug for en orangebutik til at recharge vores net forbindelse, men der var ingen, så det måtte vi vente med, og klare os med de Wifi forbindelser vi kan få i havne og andre steder.

Den 23. maj gik det igen videre op af floden. Vejrmæssigt og sejladsmæssigt gik det som dagen i forvejen, dog var vandstanden blevet lidt højere ca. 3,5 – 4 meter. Det betød, at vi ved dagens sluse ikke skulle sejle i slusen, men over dæmningen ved siden af slusen

Det var en mærkelig følelse, men vandet var for højt til at sluse de 3 meter den sluser ved normal vandstand, så i stedet for at lukke slusen, kunne man sænke spærringerne, som vandet normalt løber over – se det var smart.

Vi lagde til ved en flydebro ved en campingplads i Gergy efter en lang dags sejlads.

Den 26. maj sejlede vi fra Saint Jean de Losne og videre ud på den mindre flod Petite Saône. Der var stadig meget modstrøm især hvor floden snæver ind. Landskabet var flot og grønt med varieret beplantning langs floden.

Vi kom forbi en hel masse lystfiskere, der sad tæt langs bredden. De havde meget udstyr, lange stænger, holdere, net, foder og alt muligt andet. De lagde fiskefoder ud bl.a. med en lang stang med en lille kurv på.

Vi sejlede gennem flere mindre sluser, som var automatiseret, så vi drejer på en stang, der hænger ned over floden, og slusen åbner, vi sejler ind og fortøjer, skubber en blå jernstang op i selve slusen, og vi sluser.

Vi sejlede igennem Savoyeux tunnel på 643 meters længde og lagde til i en lille havn lige efter.

Den 27. maj tog vi afsted, så vi kunne være klar ved dagens første sluse, når de åbnede kl. 9.00.

Vejret var faktisk godt, selvom de havde lovet regn hele dagen. Vi fik ikke en dråbe, og vi havde endda en del sol.

Petite Saône var nemmere at sejle på, jo længere vi kom op af den. Mindre vandstand og kun lidt strøm. Vi sejlede igen igennem en tunnel, Saint Albin på 681 meters længde.

Vi sejlede hele dagen og lagde til i en dejlig havn i Corre forenden af Petite Saone.

I havnen snakkede vi med et dansk par fra Thurø, som sejlede i Frankrig om foråret og efteråret. De ville gerne sydpå, så de fik vores forslag til gode havne.

Vi blev en ekstra dag i havnen i Corre. Der var gratis Wifi, så vi kunne få de sidste nyheder.

Den 29. maj startede vi på canal Vosges. Det var en dejlig og afslappende tur, som vi nød, selvom der var mange sluser, der skulle klares.

Det var næsten, som at sejle på Odense Å, så grønt og frodigt var det, men her var baggrunden bevokset bjergsider med mange forskellige træer, buske og planter.

Sluserne lå tæt, og alle var automatiseret, og så startede klatreturen opad Vosgesbjergene

Vi lagde til ved kanal bredden lige efter sluse nr. 24.

Den 30. maj regnede det næsten hele dagen, så selv regntøjet blev gennemblødt.

Sluserne lå tættere med ca. ½-1 kilometers mellemrum, så der var ikke tid til at lave frokosten undervejs, derfor lagde vi ind til bredden og holdt frokostpause. Vi tændte for dieselvarmeren og fik varmen og tørt regntøj på.

Efter 18 km sejlads på 6 timer, fortøjer vi langs kanalbredden ved sluse nr.42 næsten på toppen af kanalen, og så skinnede solen.

Den 29. maj startede vi på canal Vosges. Det var en dejlig og afslappende tur, som vi nød, selvom der var mange sluser, der skulle klares.

Det var næsten, som at sejle på Odense Å, så grønt og frodigt var det, men her var baggrunden bevokset bjergsider med mange forskellige træer, buske og planter.

Sluserne lå tæt, og alle var automatiseret, og så startede klatreturen opad Vosgesbjergene

Vi lagde til ved kanal bredden lige efter sluse nr. 24.

Den 31. maj vågnede vi op til et regnvejr, der stod ned i stænger. Vi fik monteret vores parasol, så vi kunne stå i tørvejr, når vi sejlede, så vi lagde ud, da sluserne åbnede klokken 9.00.

Så var vi på toppen af Vosgesbjergene i 360 meters højde. Efter ca. 10 km meget flot natur, skulle vi sluse nedad. De første 15 sluser lå lige efter hinanden med ca. 200 meter mellem dem, så det var slusning hele tiden. Vores parasol kunne ikke holde, så vi stod ude i regnen i 4½ time og blev gennemvåde og kolde.

Efter 18 sluser nedad fandt vi en plads ved kanalbredden, efter 18 sluser nedad og skyndte os ned i båden og fik noget mad og varmen.

Vores regntøj var ikke tæt nok, når det regner så meget, så vores tøj under var også vådt. Det er helt sikkert, at vi skal have købt noget nyt, når vi kommer til en by, der har sportsbutik eller sejlerbutik.