Den 12. marts kom en slusemester klokken 13.30, så vi kunne komme videre. Vi havde egentlig planlagt at ligge i Trebes nogle dage, men meget var lukket i byen, da turismen ikke var startet endnu, så vi sejlede videre sammen med den franske båd til Carcassonne.

En ældre mand i kajak fra Norge slusede sammen med os til Carcassonne. Kajakken lå fint beskyttet i vandet bag Klarine. Vi havde mødt ham før i Capestang, hvor han var et par dage. Han var på pilgrimstur i kajak fra Norge og skulle afslutte i

Spanien, hvorefter han ville skrive en bog om hans tur. Han havde været undervejs siden maj sidste år, og alt hans grej var pakket i og på kajakken. Han sov i et lille iglotelt, hvor han kunne finde plads ved vandet. Han var en lille spinkel mand på 66 år, som havde problemer med vejrtrækningen, da han havde røget for mange cigaretter, så det var imponerende, og han fortalte, at det var en drøm, der skulle virkeliggøres.

Da vi nåede Carcassonne kl. ca. 17.30, lagde vi til i udkanten af havnen, selvom havnemesteren sagde, at der var lukket for vinteren. Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at vi måtte blive liggende, og hun åbnede for vand og el. for os, og hun ville komme tilbage torsdag, hvor vi kunne ordne det økonomiske.

Carcassonne er en livlig og spændende by, som er delt i to bydele af floden Aude forbundet med to broer.

På flodens højre bred ligger den befæstede Cité de Carcassonne på toppen af en bakke med middelalderbebyggelse og dobbelte bymure, som giver et billede af befæstningskunsten helt fra 500-tallet til 1300-tallet. Cité de Carcassonne er Europas største middelalderborg.

Vi var på opdagelse i La Cités små gyder og stræder en af dagene. Der var mange små turistforretninger og restauranter. Vi gik ind og så slottet, som er en af de store seværdigheder foruden en gotisk katedral.

Den nedre bydel på venstre bred ligger Bastide Saint-Louis, som er stærkest befolket og ekspanderende. I denne del af byen er der gågader, torve og mange butikker og restauranter. I udkanten af byen er der større indkøbscentre, hvor vi var ude og kigge i et par af dem. Vi fik også Sushi en aften

og en vietnamisk restaurant med lækker mad blev besøgt, og vi måtte også lige en tur på en irisk pub en aften.

I alt er der er ca. 48.000 indbyggere og hvert år bliver byen besøgt af en million turister.

Den 20. marts sejlede vi videre. Slusere var nu åbnet med bemanding, så det var meget nemmere. Vejret var stadig ustadig med lidt regnbyger, men

dog mest tørvejr. Vi havde 14 graders varme og tænkte lidt på dem derhjemme i Danmark, som sloges med snestorm og minus grader.

Mandeltræerne blomstrer og træer og buske står i knop, Langs kanalbredden har vi set hyacinter og selv mælkebøtterne er i frø. Jo, vi har forårsfornemmelser her i Sydfrankrig.

Vi lagde os ind i nærheden af en lille by, der hed Bram, og vi gik en lille tur ind til byen kanalen.

På vej hjem mødte vi vores norske kajak-ven. Han var taget afsted næste morgen i snevejr og blæst, og nu var han her og samlede kræfter på et bed and breakfast. Han var glad for at se os og kunne få et lift igen op af sluserne.

Den 21. marts klokken 9.00 tog vi videre sammen med Frank, som vores norske kajak-ven hed, med hans kajak på slæb. Sluserne lå tæt med 500 – 2500 meters afstand imellem, så det gik lystigt opad. Målet var en by der hed Castelnaudary ca. 15 km og 14 forskellige sluser op af kanalen.

Da Lars sejlede ind til bredden for at sætte mig af før en sluse, gik vi på grund. Der må have ligget et eller andet hårdt på bunden, som Klarine stod på, for det var svært at komme derfra igen. Efter lidt bøvleri fik vi hende fri, hun gled ned af det, hun stod på, og vi kunne komme videre ind i slusen.

Vi fik taget afsked med Frank, som ville udenfor byen og finde en plads, hvor han kunne campere.

Havnen havde nogle helt nye sanitære faciliteter, så vi nød at kunne bade i 12 minutter i rigeligt varmt

vand. Det er sjovt, som man er begyndt at påskønne de små hverdagsting, når man kan få lidt ekstra.

Vi blev weekenden over og bare nød tilværelsen i byen og havnen.

Vejret var stadig ustadig med småregn ind imellem.

Den 27. marts blev en kort tur til Toulouse. Vi sejlede forbi mange store barges der lå langs

Lige før Toulouse sejlede vi over motorvejen via en akvædukt.  En mærkelig fornemmelse at se bilerne køre under os, og vi sejler over dem.

I Toulouse fik vi en plads i havnen midt inde i byen, Port Saint-Sauveur. Havnemesteren var en meget sød dame, der sagde en hel masse på fransk, hun taler ikke engelsk, så vi prøver at forstå hinanden, med de få franske gloser vi kender, blandet med engelsk og dansk samt kropssprog.

Toulouse er den 4. største by i Frankrig. Det er en hyggelig og livlig by med mange små og større butiksgader, hvor moden er rigt repræsenteret i alverdens mærker til enhver pengepung. Der er meget at se på kirker, museum, flotte bygninger og parker foruden de mange restauranter, caféer og barer.

I parken Jardin des plantes var foråret startet med masser af flotte blomsterbede, blomstrende træer og buske og andemor havde fået ællinger.

og han havde svært ved at slæbe den udenom sluserne. Vi aftalte med ham, at han kunne komme med os, når vi sejlede mandag den 1. april, hvis ikke det styrtede ned med regn, for det havde godt nok regnet en del på det sidste.