www.klarine.dk
Rejsebrev November 2012
Michael og Annes Varpereto |
Regnvejr i Capestang sammen med Kim |
Kim og Jonna - frokost i Narbonne |
Lars og Kim smager på druer der er tilbage fra vinhøsten - meget søde |
Kim og Jytte hygger med børnesiderne i en dansk kryds og tværs. |
Den lokale bar i Capestang |
Efterår på Canal Du Midi |
Kim og Jonna var her i en uge og boede sammen med os på båden. Vi havde lejet en bil, så vi kunne komme lidt rundt i området og kigge, og et par ture ned til Middelhavet blev det også til. Vi fik også sejlet et par dage – en tur til Le Somail og tilbage til Capestang. Det var en dejlig uge i godt selskab.
Vi har måttet tage afsked med vores hund Indi, som igennem længere tid har haft bøvl med ryggen, og havde det ikke godt mere. Han blev knap 13 år og har været en god hund på alle måder, og givet os mange glæder, som vi vil huske.
Cap de Agde - en meget stor havn ud til Middelhavet - hvor også de store sejlbåde og motorbåde op til 40 meter lange ligger ind |
Middelhavet ved Narbonne |
Jonna og Jytte på gå tur langs strandpromanden i Narbonne |
November måned har været en måned, hvor vi har lært nye spændende mennesker at kende, og vi har haft besøg af Kim og Jonna fra Ørbæk.
Michael og Anne kontaktede os, da de også lå med deres båd på Du Midi ca. 6 km længere nede af kanalen. Michael er bådebygger fra Danmark, men de havde boet i Venedig i 25 år på en husbåd og sejlet rundt med turister i en skonnert, og nu ville de prøve noget andet. De havde købt et lille hus på Ærø, hvor de skulle bo om sommeren. Vi besøgte dem på deres ombyggede Varporeto, som har sejlet som vandbus i Venedig,
Vi går til sprogaftener på turistkontoret om tirsdagen sammen med nogle franskmænd og englændere, her har vi også fået kontakt med folk fra Capestang og andre landsbyer i omegnen. Vi vælger et emne, hvor franskmændene prøver at tale engelsk og englænderne fransk, og så kan de rette hinanden – ja, og så er der lige Lars og mig, vi får udvidet vores engelsk og lærer nogle ord og små sætninger på fransk.
Vi har derigennem mødt en fransk dame, Françoise, som har givet os nogle personlige lektioner i fransk, og vi har besøgt hende og hendes mand i en nærliggende landsby Creissan, hvor de har et dejligt hus med udsigt til vinmarkerne. De lejer huset ud om sommeren, mens de flytter til Spanien.
Mens Kim og Jonna var her, blev vi kontaktet af et andet dansk par, Dan og Lone, som boede i et hus længere sydpå i nærheden af Perpignan. De var ude at kigge efter motorbåde og ville have nogle gode råd og tips af os vedr. typer, og hvad man skal være opmærksom på. De kontaktede os efterfølgende, hvor vi mødes her ombord på båden, og havde en hyggelig aften, hvor de fortalte os om deres spændende oplevelser rundt om i verdenen. Det var 10 år siden, de tog fra Danmark og rejste til Singapore og sejlede bl.a. i Østen på Stillehavet med deres sejlbåd, kørte rundt på motorcykler og autocamper i USA og New Zealand og meget mere. Det var spændende at høre om deres mange oplevelser. De overnattede hos os og skulle videre til Holland og se på både. De ville prøve noget nyt med at sejle på kanaler og floder samt kystnære områder i motorbåd. Vi aftalte at mødes igen hos dem i deres hus.
Kanaltur på Du Midi sammen med Jonna og Kim |
Kanaltur på Du MIdi |
Murmaleri i Capestang |
Murmaleri i Capestang |