ved den lejlighed, at de tyre blev udvalgt, som skulle bruges til de ublodige tyrefægtninger, de havde iområdet.

Vi mødte en dansk familie i havnen, som havde lejet en stor båd i en uge for at fejre deres guldbryllup med deres børn og børnebørn.

Den 13. oktober sejlede vi fra Aigues Mortes og ud på Canal du Rhône á Sete, som var en lang smal kanal,

som lå midt i nogle saltsøer og løber sydvest kun få km fra Middelhavet. Området var fladt og i søerne så vi

mange flamingoer.

Søerne og området var godt beskyttet fra havet med volde så vi så ikke Middelhavet, selvom vi var tæt på. Vi så nogle byer som ligger ved havet fra deres ”bagside” og et sted var der et stort område med rutsjebaner, karruseller, tivoli m.m., men der var ikke meget liv, da turistsæsonen var slut.

Kanalen fortsatte ud i en større saltvand sø, Étangs de Thau, hvor man havde muslingefarme på et stort område, og flere steder var der ikke meget vand, så der var opmærket en sejlrende med røde og grønne bøjer.

Da vi kom ud i søen blæste det en del, og vi fik lidt bølgegang, så saltvandet sprøjtede over båden. Det tog ca. 2 timer at sejle gennem søen og ind i læ på Canal du Midi, som lå i den anden ende af søen.

Ved syvtiden om aftenen lagde vi os ind på en venteplads til den første sluse et lille stykke ind på kanalen og fortøjede. Solen var ved at gå ned, og det blev mørkt hurtigt.

Den 14.  Oktober sejlede vi igennem den første sluse på Canal du Midi efter at have taget kalechen ned, maxhøjden var 3,45 m.

Sluserne var små, 30-40 meter lange og 6 meter brede, så det var begrænset, hvor store bådene kunne være på kanalen.

Kanalen var også smal flere steder, nogle steder så smal at to både ikke kunne passere hinanden og det samme ved broerne, men så lagde man sig blot ind til siden og ventede på at den ene både havde passeret det smalle sted.

Der lå mange både langs kanalsiderne af alle mulige slags, og vi blev overrasket over at se så mange bådvrag, der også lå der, det pyntede ikke.

Vi mødte en del både og 90 % af dem var udlejningsbåde og mange var franskmænd men også hollændere, tyskere, italienere, danskere og selvfølgelig englændere.

Vi sejlede forbi vinmarker og har udsigt til større bjerge og mange små landsbyer

Store flotte platantræer står langs kanalsiderne, og det virkede, som om vi sejlede gennem en allé.

Vi sejlede til Béziers – en mellemstor by, og lagde til i en havn, der lå i et bassin mellem 2 sluser.

Det var søndag – alt var lukket i byen, så der var ikke så meget at se på.

Den 15. oktober forlod vi havnen og efter den første sluse, skulle vi 14 meter op af en slusetrappe, der bestod af 7 slusekamre. Det havde vi ikke prøvet før, men efter lidt instruktion fra slusemesteren fandt vi ud af det.

Lars sejlede ind i sluse-kamrene, mens jeg gik ved siden af langs slusen med et slusetov og fortøjede båden langs kanten undervejs opad.

Derefter gik det videre af den flotte Canal Du Midi med den fantastiske udsigt.

Undervejs får vi fyldt tanken op med diesel i en ved

byen Colombiers, der var base for mange udlejningsbåde.

Efter nogle få timers sejlads på kanalen nåede vi Capestang, som skulle være vores vinterhavn.

Havnen lå mellem 2 broer og bådene lå langs kanalen på begge sider. Der var en base for udlejningsbåde, som der var flest af, men der lå også andre private både der. Vi fik talt med havnemesteren og fik anvist en midlertidig plads.

De var ved at få sat nyt el og vandanlæg op, så vi lå først på en plads, hvor vi kun kunne få strøm, vand skulle hentes på den anden siden af bredden, men efter 10 dage fik vi en god plads med strøm og vand.

Der lå vi godt beskyttet bag broen og med masser af lys omkring os tæt på havnens faciliteter.

Capestang er en gammel landsby med lidt over 3.000 indbyggere, der ligger i Languedoc området med vinmarker tæt omkring byen. Byens vigtigste kendetegn er den gamle kirke, St EtienneChurch,som tårner op midt i byen.

Der er marked onsdag og søndag

Byen har 2 supermarkeder, 1 byggemarked, posthus, møntvaskeri og nogle meget få forretninger 

Byens bus går til Béziers – 15 km herfra og derfra kan man tag busser og tog

Vi har prøvet både bus til Béziers og toget til Sete, som ligger helt ude ved Middelhavet.

Her i Capestang går vi i vinterhi i ca. 4 måneder, og gør klar til at sejle videre tidlig forår næste år opad Canal Du Midi.

Rejsebrevene vil i denne tid indeholde highlights,

specielle oplevelser og fotos fra området.