Den 1. september var dagen efter vores uheld på Kielerkanalen, som kan læses i rejsebrevet for august.

Vi lå i en lille hyggelig havn, wvv-Enge i Rendsburg, hvor Barbara var havnemester. Havnen havde ca. 30 medlemmer, som havde en forbindelse til virksomheden EON, enten arbejdede de der, eller de var pensioneret. 

Lars afmonterede oliekøleren til gearkassen, men den så ikke ud til at fejle noget.

Næste dag fik vi fat i et Volvo Penta værksted, men hans mekaniker var på ferie og kom først tilbage om en uge, men det var der jo ikke noget at gøre ved, så vi måtte vente og få det bedste ud af det.

Gearkassen blev afmonteret, og vi kunne se, at det var koblingen og gearkassepumpen, der var blevet ødelagt, og vi fandt ud af, at olien fra gearkassen var løbet ind i motoren.

Der blev bestilt reservedele, så de var klar til mekanikeren, når han kom tilbage.

Ugen gik med at gøre klar i motorrummet, kigge på byen, øve tys, se film, høre lydbøger og snakke lidt med havnens medlemmer.

Mandag den 9. kom mekanikeren, men desværre kunne han ikke blive færdig, da han ikke havde modtaget den oliepumpe, som var bestilt.

Der var yderligere en uges leveringstid på den, så her lå vi så og ventede igen.

Vi havde aftalt med Barbara, at vi cyklede langs med kanalen og tog billeder af bådene, og om aftenen var der pølser og øl i klubhuset. Det blev en hyggelig aften, som først sluttede ud på de tidlige morgentimer.

Nu ville vi bare afsted mod Danmark. Vi sagde farvel til Barbara, som vi havde fået et godt venskab med og sejlede kl. 16.00 mod Kiel.

Undervejs konstaterede vi at olietrykket var lavt, så vi sejlede med lave omdrejninger på motoren og en lav fart for ikke at belaste motoren.

Vi kom igennem slusen og lagde ind i havnen lige efter slusen. Lars skiftede oliefilteret og kunne se, at der sad meget skidt i det gamle filter.

Den 18. september sejlede vi tidlig om morgenen til Kappeln igen i en lav fart. Olietrykket var stabilt, men lidt lavere, end det plejede.

I Kappeln ringede vi forgæves til en mekaniker for at få lidt råd og vejledning.

Lars besluttede at skifte olie og oliefilter igen, da olien stadig var beskidt, så der måtte være urenheder fra gearolien, som vi ikke havde fået med ud. Derefter lød motoren bedre og olietrykket blev også en lille smule højere.

I Kappeln fandt jeg et firma der syede kalecher. De sendte en mand ned på havnen for at se på båden og den gamle kaleche. Efter lidt opmålinger og snak, ville de sende et tilbud på en ny, da den gamle kaleche er ødelagt.

Den 19. september besluttede vi os til at sejle videre i lav fart resten af vejen hjem til Faldsled havn, og så få fat i en mekaniker til at gennemtjekke motoren der.

Dagens mål var Høruphav, hvor Fleming og Berit bor.

Igen blev det en dejlig tur på vandet, og da vi nåede til bøjen ud for Flensborg fjord, som også var grænsen mellem Danmark og Tyskland, blev det tyske gæsteflag taget ned.

Den 20. september skiftede Lars igen oliefilteret, inden vi tog afsted ved middagstid og sejlede gennem Sønderborg og Alssund til Havnen i Dyvig.

Om aftenen blev vi hentet af Børge og Alice’s sønner, som kom fra Fyn og skulle hjem til Als. Vi fik en hyggelig aften med gode venner, som også sørgede for transport tilbage til havnen.

Da vi kom til Helnæs bugten ud for Illum ø, kom

Palle, Britt, Knud og Rita vores bro os i møde i deres motorbåde med horn og vink. Det var dejligt at få sådan en velkomst, og vi kunne se vores havn forude.

Da vi ankom til vores plads stod også havnemesteren Poul og hans kone Tove på broen med flag og bød os velkommen.

Om aftenen var vi godt trætte, og vi glædede os til at se vores søn, svigerdatter og børnebørn næste dag.

Ca. 17 måneders rejse gennem floder og kanaler i Tyskland, Holland. Belgien og Frankrig er slut for denne gang.

Vi har haft mange oplevelser og mødt mange nye mennesker undervejs.

Klarine skal på land og overvintre, hvor hun skal  have lidt forkælelse og en opstramning.

Lars og jeg skal planlægge næste rejseeventyr